Kortfattet Haandbog for Typografer

ii4 Om sætning af fremmede sprog. — Græsk. Som ovenfor antydet, benyttes samtlige bogstaver i det græske alfabet ogsaa til at udtrykke talværdier. For at kunne kjendes som taltegn, forsynes de med en akut (se nedenfor) øverst tilhøire, og ser saaledes ud: i = «', 2 = ß', 3 = / o. s. V. For tallene 6, 90 og 900 anvendes tegn, som ellers ikke bruges i det almindelige alfabet, nemlig for 6 <7 (stigma, se nedenfor) eller J- (digamma — v), for 90 q (koppa = q), for 900 (sampi). Med de ovenfor nævnte 1—3-sifrede tal er det græske alfabet udtømt. Naar man skal udtrykke tusinder, saa sættes akcenten foran og under tegnet, nemlig saa- ledes: za = 1000. Ved to- og tresifrede talstørrelser sæt- tes akcent kun efter det sidste tal: ztö' — 334; er der fire sifre, sættes akcent foran det første og efter det sidste: ßovh' ==2159. Af ligaturer findes kun to: «(= u) for ov og <7 for ot. Under de tre vokaler a, ij og m staar ofte et lidet 1 (Jota subscriptumy. a, m («uegentlige diftonger», a-t, é-t, 0-1; disse udtales i almindelighed blot som ä, é, ö). Ved de tilsvarende versalier sættes dette 1 ikke under, men ved siden af: ^4, Hi, ih. Der gives i græsk tre akcenttegn: akut ('), gravis (') og cirkumflex (~). Ethvert ord, med undtagelse af nogle faa toneløse enstavelsesord, maa have en akcent. Akut kan staa paa en af de tre sidste stavelser i et ord. Gravis træder istedetfor akut, naar denne staar paa den sidste stavelse af et ord, som ikke er skilt fra det føl- gende ved et interpunktionstegn. Cirkumflex kan staa paa en af de to sidste stavelser i et ord. Et par andre græske lydtegn af vigtighed er spiritus asper (c), den haarde aandelyd, der udtales som h, og spiritus lenis (’). den bløde aandelyd, der ikke høres. Ethvert ord, der begynder med en vokal, maa have en spiritus, som sættes over vokalen: cl Ja. Skal vokalen