Kortfattet Haandbog for Typografer

Om sætning af fremmede sprog. — Græsk. 115 tillige have akcent, sættes denne, hvis den er akut eller gravis, efter spiritus, hvis den er cirkumfleks, o ver. Ved ord, der begynder med et stort bogstav, sættes spiritus og akcent foran: Begynder et ord med en dobbeltlyd (egentlig diftong), kommer spiritus og akcent paa den anden af de to vokaler: elfia, ligeledes ved et stort begyndelsesbogstav. Over ethvert o, som begynder et ord, sættes en spiritus asper: ved P skal det altid staa foran: cPo')fi?]. Naar der i et ord staar to o ved siden af hinanden, faar ofte det første spiritus lenis og det andet spiritus asper: mfåo). Ved versalier an- vendes de ikke: IIOPPSl. Apostrofen benyttes kun i enden af et ord for at betegne en udeladt vokal. Et andet tegn, der har samme form som apostrofen, er den saakaldte koronis. Naar nemlig to ord, af hvilke det første slutter og det andet begynder med en vokal, staar umiddelbart ved siden af hinanden, saa forekommer det ofte, at begge trækkes sammen i ét ord, hvorved der af de to vokaler opstaar en blandingsvokal, over hvilken koronis sættes, f. eks. tovhoc for to tnoc. Diastole eller hypodiastole er et komma, som be- nyttes i midten af et sammensat ord for at skjelne det fra et andet ord, der skrives ens, men har forskjellig be- tydning, f. eks. oti (at) og o,ti (hvad). Diastolen maa staa tæt indtil bogstaverne Naar to vokaler, der ellers danner en dobbeltlyd, skal udtales enkeltvis, sættes en diæresis (") over det sidste bogstav, f. eks. yfvt-i for yfvti. Med hensyn til interpunktionen er kun lidet at be- merke. Komma og punkt er som i antikva; et omvendt staaende punkt svarer til kolon og semikolon ; spørgsmaals- tegnet ser ud som vort antikva semikolon. Abbreviationer forekommer ikke i græsk. En und- 8*