Kortfattet Haandbog for Typografer

116 Om sætning af fremmede sprog. — Græsk. A B r J E z // 0 I 1 K A M N 0 H P T Y t t l ? ff / t l i i 1 1 7 i [ — x il f é t f S é é f 1 2 3 4 5 6 3 * « ■ » » C K 7 8 9 2 V 5 T V e * ) / p ti tin c (0 ’A - 9 w Z z U L V 0 Gef. V4 Gef. ,7 z n Gefirt. „ A „H „E „P „I „Y „0 ß a */2 Gefirter f d a„ 0„ 0)„ / Kva- drater. tagelse danner dog z. r. X. eller xrX. for xai td hoi/ra, vort o. s. v. Hvad deling af ordene angaar, saa lader sig derom følgende regler opstille: Man kan dele efter enhver sta- velse, som begynder med en konsonant og gaar foran en vokal, f. eks. åv-vcc-fitc. Ligeledes mellem to lige konsonanter i et ord: ltt-tcoc. Man deler ogsaa mellem to vokaler, f. eks. Eoi-w-ri-a', men en diftong kan ikke rives fra hinanden, altsaa ikke : a-v-vdg, men ai-voc. Den sammensatte konsonant £ (= (>d eller 6'ff), kan kun be- gynde en stavelse, men ikke slutte denne. De smaa vokaler a, jy, o, v, m og de store A, E. Æ, f, O og _Q er underskaarne, de smaa tilhøire og de store tilvenstre, til anbringelse af løse akcenter, hvorved der spares en mængde skrifttegn. Ovenstaaende schema er den mest almindelige ind- deling af den græske kasse.