Kortfattet Haandbog for Typografer

Om skrifteiendomsretten. 137 Forfatterretten gjelder for forfatterens levetid og 50 aar efter hans død (50 aar efter verkets første udgivelse, hvis det først udkommer efter forfatterens død); har ikke forfatteren ved forføininger i levende live eller ved testa- mente overdraget sin ret til andre, tilfalder den ved hans død, uden hensyn til boets tilstand, først hans egtefælle og derefter overensstemmende med arveloven hans livs- arvinger, forældre og søskende. Videnskabelige instituter og selskaber nyder beskyttelse for de af dem udgivne verker i 50 aar .efter deres første udgivelse. I samme tidsrum beskyttes anonyme og pseudonyme verker; men dersom forfatteren inden denne frist navngives enten paa et nyt oplag eller i forlagsregisteret, indtræder den almindelige beskyttelsesfrist. Den paa et anonymt eller pseudonymt verk navngivne udgiver eller forlægger ansees bemyndiget til ogsaa at varetage forfatterens interesser. I de ovennævnte frister medregnes ikke det kalenderaar, i hvilket den begivenhed indtraf, der begrundede fristens begyndelse. Den, som oversætter et skrift fra et fremmed sprog, har for sin oversættelses vedkommende en forfatters ret- tigheder, forsaavidt han ikke har overtraaclt de nedenfor gjengivne bestemmelser om retten til at udgive over- sættelser. Ethvert indgreb i skrifteiendomsretten ved efter- tryk straffes, enten det er skeet forsætlig eller af uagtsomhed, med bøder til statskassen fra kr. 10,00 til kr. i ooo.oo, hvorhos den skyldige maa udrede erstatning til den forurettede, til hvem derhos alle til salg bestemte eftertryksexemplarer forbrydes. Forkortelser, tillæg eller andre deslige forandringer gjør ingen forskjel, naar de ikke er større, end at gjengivelsen maa ansees som det samme skrift. Derimod ansees det ikke for eftertryk, at der i et selvstændigt verk citeres eller gjøres uddrag fra et andet og heller ikke at der af periodiske skrifter,