Kortfattet Haandbog for Typografer

Almindelige tekniske bemerkninger. 11 regelen gjøres fugtigt, for derved at blive bedre skikket til at modtage farven. Dog gives der nogle finere sorter papir, som ved denne behandling vilde tabe sit smukke udseende. Den glathed, papiret har erholdt ved fabrika- tionen, er ofte ikke tilstrækkelig, især da endel af den gaar tabt ved fugtningen. Papiret maa derfor glittes i dertil særlig konstruerede maskiner, de saakaldte satinér- maskiner eller «kalandere» Ved trykningen frembringer typerne smaa fordybninger og ophøininger, der senere igjen maa bortfjernes; efter trykningen lægges arkene derfor imellem glanspap og skrues sammen med denne i en sterk presse (glitpresse), hvor de forbliver i nogle timer for at «præget» kan presses ud. De mest brugelige papirsorter er følgende: Tryk- papir (halvlimet og ulimet, i meget forskjellige kvalite- ter). — Skrivpapir. — Konceptpapir (et mindre godt, gulagtigt skrivpapir). — Postpapir. — Velinpapir (et fint og tykt papir i skrivpapir- og postpapir-format). — Affiche- papir (kulørt, mest til plakater). — Karton (til visit- og adressekort). — Omslagspapir i alle farver og kvaliteter. I større bogtrykkerier findes der i regelen som en gren af forretningen stereotypi og tildels galvanoplastik. Ved stereotypi forstaar man frembringelsen af kopier af almindelig typesats, træsnit o. lign, ved afformning i gibs eller papir og senere omstøbning i metal. Ved galvano- plastik forstaar man den fremgangsmaade ved hjælp af en elektrisk strøm paa en af satsen tagen form af vox eller kautschuk at frembringe et metalnedslag (mest al- mindelig kobber), som derved faar en betydelig forøget modstandskraft. — Enkelte af de største bogtrykkerier i udlandet forener omtrent alle grene af den grafiske kunst, saasom skriftstøberi, zinkografi, lithografi, xylo- grafi, kobberstik, fotografi, heliotypi, heliogravyre o. fl.