Kortfattet Haandbog for Typografer

18 Korrekturprøve. Undertiden maa et bogstav ombyttes med et andet, fordi præget er beskadiget eller af en anden skriftsort; bogstavet understreges da og tilsættes i margen under- streget. Det relative sammentræknings-tegn viser, at mellem- rummet mellem b_ogstaver ellet(2 ord er for stort; ved det absolute sammentrækning^tegn forbindes adskilte ord til ét. Adskillelses-tegnet splitter foijnær staaende ord ad. Skal et ord sperres, understreges det, og sperrings- tegnet sættes i margen, er derimod sj>erringeji urigtig (skal spatierne udtages igjen), sættes kompres-tegn under og i randen. Ønskes fed sats, understreges ordet og i margen skrives fed. 8taar linjerne for tæt ind til hinanden, betegnes skyd- ningen ved dette tegn; er satsen formeget skudt, anvendes det modsatte tegm. o Skal der dannes udgang og ny linje, bruges a linea- tegnet, hvilket ogsaa kan antyde, at en linjes text skal Rykkes noget ind fra randen; ved det omvendte tegn angives udrykning til randen; skal nogle ord staa midt i linjen, som f. ex. ved titler eller naar en kortere vers- linje følger paa en længere, bruges midtudslutnings- tegnet. Hvis der urigtig er gjort • indgang, hvor satsen skal være fortløbende, har man dertil fortsættelses-tegnet. Staar ord eller bogstaver skjevt i linjen, sættes Tinje- tegnet over og under samt i margen. Er aftrykket paa et enkelt sted utydeligt, fordi præget har været utilbørlig dækket af farve, sættes rensnings-tegnet. Feilagtige interpunktionstegn, og tal rettes paa samme maade som bogstaver. Findes der i ms. ulæselige bogstaver eller ord, lader sætteren aabent rum eller han sætter bogstaverne ■| J ppuöAuio| eller typerne paa I (blokerede typer); -I IxoueDet