Kortfattet Haandbog for Typografer

3 2 Om indrykning og udgangslinjer. slutter et ark eller et hefte, hvis fortsættelse først ud- kommer senere. Ved smalere formater vil det undertiden blive nødvendigt at tilsidesætte endel af disse regler. Det gjælder overhovedet for enhver sætter, at de fordringer, der stilles til ham om smuk og ensartet sats, ikke util- børlig maa svækkes ved altfor strenge ortografiske regler. f. Om indrykning og udgangslinjer. Den første linje i et afsnit eller afsats begynder, som bekjendt, noget tilhøire for de efterfølgende. Dette er den .saakaldte «indrykning». D e nne s størrelse ret- ter sig efter satsens bredde. Den mindste ind- rykning, selv ved de smaleste formater, bør ikke være under en gefirt, og den største, selv ved de bredeste formater, ikke over 3 cicero. Den indrykning, som engang er bestemt, maa i intet tilfælde paa et enkelt sted vilkaarlig formindskes eller forøges, selv om linjen er nok- saa kneben eller aaben. En udgangslinje maa i ethvert tilfælde være saa stor, som den derpaa følgende» indrykning er; den maa altsaa indeholde mindst saa mange bogstaver, at den dækker indrykningen i næste linje. En udgangslinje, hvori udgangen er mindre end en gefirt, er heller ikke tilladelig; i saa tilfælde maa linjen spærres helt ud, saa- ledes at satsen fylder hele linjen. En streg, som anbringes mellem to afdelinger, maa betragtes som slutningsstreg for den første; den maa altsaa staa nærmere slutningen af den første af- deling end begyndelsen af den anden.