Kortfattet Haandbog for Typografer

Om ordenes deling efter stavelser. 31 regel maa ogsaa iagttages ved deling af fremmede sammen- satte eller afledede ord, f. eks. inter-vention, mon-arki, alkohol-ister, nihil-ister, demo-krati, an-arki, re-publik. Ved brydning af fremmedord af græsk oprindelse maa iagt- tages, at bogstaverne ch, ph, th og ps ikke adskilles; thi disse lydforbindelser betegnes i stamsproget med ét tegn (i, altsaa: So-phus (men Op-hus, sammensat norsk stedsnavn), raps-odi (sammensat ord), apo-thek, bibho- thek, ichthyo-phag. Ks istedetfor x er uheldig i græske og latinske ord, da dette bogstav (%) kan begynde saa- vel ord som stavelser: Xer-xes, Phyllo-xera. Overhovedet regnes i græske fremmedord (2 ofte ogsaa 3) konsonanter i regelen til den følgende stavelse, selv om lydforbindelsen falder os haard; saaledes brydes ei sch, phth, chth, pi, pt, mn: di-phthong, Melan-chton. di-plom, tri-ptycha, gy- mnasium. To vokaler bør ikke adskilles i ikke sammen- satte ord. Altsaa ikke indvi-else, forstaa-elig el. lign. Derimod er det ganske heldigt, at der i sammensatte ord kommer, selv uden linjebrud, et bindetegn mellem den selvlyd, der slutter den første, og den, der begynder den sidste del af ordet, f. eks. bi-indtægt, paa-anke etc. Overhovedet bør man ved lange, usedvanlige eller tung- vindte ordsammensætninger helst overalt dele leddene ved en bindestreg: ligbrændings-spørgsmaalet, pap-hare, bogtrykker-lærling, lærerinde-pensionerne, Holberg-udgaven (smign. Aars: Retskrvnr. § 54). Ord, som er forkortede, maa ikke deles; altsaa ikke: for-handl., des-ang. o. s. v. Ligeledes maa man passe paa, at de i sproget vedtagne forkortelser over- holdes; der bør sættes: el. lign., ikke eller lign.; vedk.. o. lign., f. eks. Den sidste linje paa en side bør helst ikke ende med bindetegn; dette er aldeles utilladeligt, naar den