Kortfattet Haandbog for Typografer

Forfatter: H. Scheibler

År: 1890

Forlag: Marius Lund

Sted: Kristiania

Sider: 143

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 162 Forrige Næste
30 Om ordenes deling efter stavelser. e. Om ordenes deling efter stavelser. Om den ortografiske stavelsedeling gjælder i al- mindelig sprogbrug følgende regler (se Aars: Retskrivnr.): a) En enkelt konsonant mellem to vokaler hører til den sidste vokals stavelse: be-de, fø-re. b) At to eller flere konsonanter melletn to vokaler regnes i regelen kun den sidste til den efterfølgende stavelse: hol-de, hæv-de, skil-le, læg-ge ; spænd-te, falsk-ner, vars-le. Undtagelser: Sk, sp, st og str regnes altid til den følgende stavelse: hviske, le-spe, ka-ste, fal-ske, første, blomstre. Dr, gr, pr, tr efter lang vokal eller efter konsonant regnes til den følgende stavelse: be-dre, hæ-dre, ma-gre, ka-pre, thea-tret, an-dre, an-gre, ær-gre, klim-pre, kan-tre; derimod kryd-re, flag-re, tap-re, bit-re, døt-re. c) Sammensatte ord deles efter sammensætningen : for-agte, for-evige, hus-eier, kongs-emne; saaledes ogsaa ven-inde, lærer-inde o. 1. I typografisk henseende er derimod ikke enhver saadan deling efter stavelsen ved linjebrud tilladelig. Naar den første stavelse af et ord kun bestaar af ét bogstav, kan den ikke skilles fra den følgende stavelse, f. eks. ikke ø-sten. En forstavelse, som kun indeholder to bog- staver, bør heller ikke skilles fra den følgende undtagen naar det er en præposition eller en afledningsstavelse (f. eks.om-, be-, ge- o. s. v.); ikke al-lerede, un-derdanig etc.; derimod afholde, be-regne o. lign. Tostavelsesord med to bogstaver i hver stavelse brydes ikke, selv om forstavelsen er en præposition. Altraa ikke op-pe, ne-de, ri-de etc. Koden i et ord bør saavidt muligt holdes samlet, saa at kun forstavelser eller slutningsstavelser fraskilles ved brydningen, f. eks. forskrække -lig., over-bevis-ning, sygdomsforfald, ikke forskræk-kehg, overbe-vismng, syg- domsforfald. Ved deling af sted s navne bemerkes: Stav-anger, ikke Sta-vanger, Rør-os, ikke Rø-ros; Palatiner-høien, ikke Pala-tinerhøien. Sammensatte ord bør kun brydes i selve sammen- sætningen, f. eks. sætter-lærling, under-officer. Den samme