Kortfattet Haandbog for Typografer

Om forskjellige tegn. 29 skilletegnet efter parentestegnet. Staar en indskudssæt- ning i parentes, undlader man at sætte skilletegn foran og efter denne, f. eks.: Frognersæteren (bekjendt for sin henrivende udsigt) ligger ... — De i parentes staaende ord, som nærmere angiver noget ved en sætning, maa ikke ved interpunktion adskilles fra denne, f. eks.: Ved verbets bøining merke s: udsagnsmaader (modi). — Naar et forkortet ord i parentes danner slutningen af en sæt- ning, maa der staa forkortelsespunkt indenfor parentesen og slutningspunkt udenfor den. Tankestregen i sin egentlige betydning skal staa foran skilletegnet. — Staar en tankestreg i stedet for ordet «til> imellem to tal, bør den sættes tæt ind til tallene. — Naar to tankestreger anvendes som parentes- tegn, maa den første ikke sættes i slutningen og den sidste ikke i begyndelsen af en linje. Med hensyn til apostrof-tegnet bemerkes, at det ikke maa anvendes, hvor intet bogstav er udeladt; altsaa ikke Signe s, Ragnhild's. Derimod kan det staa i genitiv- endelsen af egennavne som ender paa s eller selv erstatte den hele genitivendelse, f. eks.: Lars s eller Lars istedetf. Larses. — I digte anvendes apostrofen, for versefaldets skyld, til at indskrænke antallet af stavelser, f. eks.: arbeid’ istedetfor arbeide, bukked’ istedetfor bukkede, fa r, mo’r o. s. v. Som note tegn bruges stjerne eller, især naar det er mange noter, tal. dog ikke med parentestegn efter, hverken i noterne eller i selve teksten. Notetegnet eller-tallet sættes efter skilletegnet, ikke foran dette; efter punktum sættes tallet (tegnet) lige indtil, men ved kolon, spørgsmaalstegn og udraabstegn med et spatium imellem. d?-tegnet anvendes kun i firmaer, men aldrig istedet- for ordet og.