Kortfattet Haandbog for Typografer

28 Om forskjellige tegn. Efter semikolon og kolon sættes kun en halv- gefirt. Naar der er nogen plads tilovers i linjen, bør dog her først og fremst gjøres et større mellemrum. Efter spørgsmaals- og udraabstegn, naar de tillige staa som slutningstegn, sættes en gefirt.* Staar et spørgsmaalstegn og et udraabstegn eller flere udraabstegn sammen, da adskilles tegnene ikke ved spatier.** d. Om forskjellige tegn. Anførselstegnene i de nyere antikvaskrifter sæt- tes altid med den aabne side ind til citatet, f. eks. «En liden heks». — Er en hel sætning citeret, bør anførsels- tegnet staa efter citatets skilletegn. Er kun et enkelt ord eller en titel citeret, bør anførselstegnet staa foran skilletegnet, undtagen naar dette er et spørgsmaals- eller udraabstegn: «Kammerater». «Farvel!»—Skal et ord i genitiv citeres, maa det sidste anførselstegn ikke sættes mellem ordet og genitivendelsen. Altsaa ikke »Morgen- bladets, men «Morgenbladets» redaktion. — For længere citater sættes anførselstegnet kun i begyndelsen og slut- ningen, ikke foran hver linje. — Skal et eller flere ord anføres i en allerede citeret sætning, sker dette ved en apostrof for og bagf. -i- o o Om parentesernes anvendelse bemærkes: Hvis det, som staar i parentes, er sat med en fremmed skrift- sort, bør ogsaa parentestegnene være af den fremmede skriftsort. — Ender en sætning med en parentes, sættes * I fransk sats bruges kun en halvgefirt efter punktum, spørgsmaals- tegn O. S. V. ** I spansk sættes spørgsmaals- og udraabstegn baade foran og efter vedkommende sætning, dog saaledes, at tegnet foran sætningen sættes paa hovedet.