Kortfattet Haandbog for Typografer

Oin skilletegnene. 2/ tegn; derimod maa man ikke, hvad der dog ofte sker, simpelthen bruge sliser, saalænge der er plads i linjen, og lade resten af rummene staa med bare halvgefirter. Kun i yderste nødstilfælde maa der sættes større mellem- rum end en halvgefirt og en siis mellem ordene. Der maa ved udslutningen ogsaa tages hensyn til, hvad slags arbeide det er, man har at udføre. Er det et arbeide, som skal udstyres splendid, bør man være særdeles omhyggelig med udslutningen, og da fra først af ikke sætte altfor tæt, hvorimod man ved kompres sats, hvor det gjælder at være saa økonomisk som mu- ligt, ikke bør sætte altfor aabent, men hellere «knibe» hist og her, hvor der gives passende anledning. Udslutningen i en udgangslinje anbringes saaledes, at de tyndeste udskilninger kommer nærmest det sidste ord, saaledes at et spatium kommer nærmest skriften, dernæst siisen, saa halvgefirten o. s. v. udover. c. Om skilletegnene. Om skilletegnenes anbringelse gjælder følgende regler: I enden af en linje maa komma altid staa tæt ind til ordet, ligeledes naar det anvendes som adskillelses- tegn mellem hele og- decimaltal*. Punktum maa stedse, ogsaa naar satsen er spærret, sættes tæt ind til ordet. Semikolon, kolon, spørgsmaals- og udraabs- tegn maa altid være adskilte fra ordet ved et spatium. Er satsen holdt aaben, bør der ogsaa foran komma sættes et tyndt spatium. * Det samme gjælder, naar komma i omvendt stilling anvendes som længde- eller tidstegn (= fod eller minut). Selvfølgelig maa hertil kun anvendes frakturkomma.