Kortfattet Haandbog for Typografer

26 Regler for satsens udslutning. altsaa efter halvgefirten. Man begynder med udslut- ningen i regelen paa linjens høire side. Naar en linje skal sperr es ud, saa maa der først og fremst tages hensyn til interpunktionstegnene, d. v. s. der maa først gjøres en større aabning efter disse; der- næst erholder de ord med smaa begyndelsesbogstaver fortrinet for de store, eller med andre ord, der bør være lidt større mellemrum foran ord med smaa be- gyndelsesbogstaver end foran de med store. Det omvendte forhold indtræder, naar en linje skal «knibes»: efter interpunktionstegnene maa rummet sidst formindskes, og foran de store forbogstaver indskrænkes pladsen først. Ved forstørrelsen saavel som ved formindskelsen af mellemrummene efter skilletegnene, maa der selvfølgelig tages hensyn til vedkommende tegns grammatikalske værd: efter punktum, som kræver den største pause, tølger spørgsmaals- og udraabstegn, derefter kolon, semi- kolon og komma. Den vigtigste af alle regler ved satsens udslutning er imidlertid den størst mulige jevnhed i for- delingen af rummet mellem ordene. Man bør f. eks. ikke sætte en siis mellem ordene paa et sted og en halvgefirt paa et andet sted i samme linje. Dette lader sig til nød kun undskylde i avissats. Skal en linje spærres ud, saa maa dette ske med 1 i ge u d si u tn i nger: enten spatier eller, om disse ikke skulde være tilstrække- lige, med sliser; hvis man kommer til at maatte anvende baade spatier og sliser, maa dette først og fremst ske foran ord med smaa begyndelsesbogstaver og efter skilie- den venstre side af linjen, og med formindskelsen af mellem- rummene paa høire. I udlandet er det ikke sjelden, at kompres udstyrede verker sættes med drittler istedenfor med halvgefirter.