Kortfattet Haandbog for Typografer

Regler for satsens udslutning. 25 En stor feil begaaes ofte derved, at man tror, linjen maa sluttes aldeles fast i vinkelhagen. Dette, at man forsøger formelig at presse det sidste bogstav eller spa- tium ind i linjen, tager megen tid, og man kunde istedenfor dette arbeide kanske have sat en 5—10 bog- staver mere. Dette undgaaes fuldstændig ved, at man stiller vinkelhagen en kartontykkelse rummeligere end det egentlige maal; herved slipper man at slutte ud saa fast, idet man bekvemt kan faa ind det sidste spatium, uden at være nødt til at tage op det sidste bogstav i linjen. At have et godt greb er imidlertid ikke altid ens- betydende med at være en flink sætter i det hele taget; det gjælder at forbinde raskhed med korrekthed. En rutineret sætter kaster altid et flygtigt blik paa den satte linje, medens han slutter den ud — altsaa uden derved at tabe tid — og retter mulige bogstavfeil straks førend han fuldender udslutningen af linjen. Dette er i ethvert tilfælde bedre — især for sættere, som ikke er ganske sikre for hist og her at gjøre et «bryllup» eller en «begravelse» — end senere at gjennemgaa hele vinkelhagen eller i korrekturen at være nødt til at maatte foretage tidsspildende ombrækninger. b. Regler for satsens udslutning. Med hensyn til satsens udslutning gjælder føl- gende hovedregler: Den til fordeling nødvendige udslutning — spatier eller sliser — sættes altid tilhøire for halvgefirten*, * I Sverige gjælder for satsens udslutning følgende regler: Al mindre udslutning, som benyttes ved udspærringen, sættes til venstre, altsaa foran halvgefirten. Med udspærringen begyndes der paa