Kortfattet Haandbog for Typografer

24 Om sætning af almindelig sats. sin plads, saa har sætteren et da ar ligt greb. Det gjør altid et indtryk, som om denne sætter havde et ganske andet og langt mere anstrængende arbeide, end hin med det gode greb, som han jo ogsaa i virkeligheden har, eller rettere sagt, som han gjør det til. Naar man betænker, hvilken overmaade stor betydning et godt greb har for en sætters økonomiske velfærd, især i vor tid, hvor akkord-arbeide eller «styksætning» mere og mere bliver indført, saa maa det ansees for en meget vigtig sag, hvorpaa der i regelen lægges altfor liden vægt, nemlig at lærlingen drives til og selv af al magt arbeider paa at tilegne sig et godt og sikkert greb. For en ældre sætter, som er saa uheldig at have et daarligt greb, er det heller ikke nogen umulighed at aflægge uvaner, der koster ham saa mange penge og saa megen unyttig anstrængelse aaret rundt. En sætter med et daarligt greb fortjener, selv med det største besvær, i regelen ikke over 20 kroner ugen, medens en med et godt greb med lethed fortjener sine 25 kroner, og er det en sær- deles rask sætter, kan han drive det endnu videre. Ved en kapsætning, som i 1885 foretoges mellem 15 sættere paa et af de større bogtrykkerier i Kristiania, viste det sig, at den hurtigste og den seneste vilde have havt en forskjel i sin ugeløn af ca. kr. 11,00« hvilket altsaa alene i et aar vilde udgjøre en sum af kr. 572,00, som sætteren med det gode greb vilde have fortjent mere, og dette uden at have været nødt til at opofre større kræfter end sin kollega med det daarlige greb. Men for at blive en rask sætter kræves imidlertid ikke alene et sikkert og let greb, men ogsaa en vis almendannelse, som især i sproglig henseende bør gaa over det almindelige hos en haandværkslærling. I modsat fald vil en stor del af den tid, som indvindes ved sætterens fingerfærdighed, igjen gaa tabt ved besværlige og selvforskyldte korrekturer.