Kortfattet Haandbog for Typografer

Om sætning af almindelig sats. 23 og gjennem stadig og agtpaagivende udøvelse af disse regler naar frem til fuld sikkerhed i sit arbeide, vil han aldrig blive nogen flink sætter i de forskjellige og mere vanskelige grene af sætter-arbeidet, saasom annonce-, tabel- og akcidenssætning. Den større eller mindre grad af praktisk færdighed (med haand og legeme) under sætning af almindelig sats, hvilken typografen sammenfatter i udtrykket «et godt eller et slet greb,» er for avis-og verksætteren ialfald af den største vigtighed; thi heraf afhænger dennes hele økonomiske velfærd. «Et godt greb« er med andre ord evnen til ved den mindst mulige anvendelse af kraft og legemsbevægelse at opnaa det bedste resultat: den størst mulige satsmængde. Sætteren bør staa fri og utvungen foran kassen og have en rolig, men ikke stiv holdning; overdelen af kroppen bøies lidt forover, for at den høire haand ad den korteste vei skal kunne hente bogstavet ud af faget, medens den venstre, som holder vinkelhagen, lettes i sit arbeide ved at modtage bogstavet. Øiet maa selv- følgelig allerede have valgt det bogstav, som haanden skal gribe for at undgaa enhversomhelst tidsspildende og unødig manøvreren. Ikke den allermindste be- vægelse med kroppen eller armen maa udføres uden en bestemt for m aals tjenlig hensigt. Naar saaledes dette «gode greb» øves af en rask sætter, ser det ud, som om han ikke har nogen nævneværdig an- strængelse ved sit arbeide. Naar sætteren derimod gjør alle mulige bevægelser med hovedet, benene eller hele kroppen, og naar han efter endelig at have faaet fat i et bogstav, tager det forkjert, og under forsøget paa igjen at faa det paa ret kjøl med den høire haand gjør de forunderligste gesti- kulationer i luften og tilslut slaar bogstavet endnu en gang mod vinkelhagen, inden det endelig havner paa