Kortfattet Haandbog for Typografer

Om nedrykoingssider og initialer. 35 Initialerne inddeles i tvende hovedarter, «lukkede» og «aabne»: Mange sættere staar i den formening, at en større initialbogstav — ligegyldig om den er eiendommelig for- met eller kun et ret og slet bogstav af en nogle grader større skrift — gjør indrykningen overflødig eller utillade- lig. Dette er ikke tilfældet. Anvendes der en almindelig stor (ikke forsiret) bogstav som initial, bør denne sættes slig, at den holder linje med skriften og gives den al- mindelige indrykning, f. eks.: Ileived tillader jeg mig at underrette dem om, at jeg dags dato har etableret en manufakturvare-forretning hersteds. Fig. i- Initialer, som i fig. 2, tillader ingen indrykning: Horn vi allerede tidligere har nævnt, vil arbeiderspørgsmaalene mere og mere blive de mest bræn- dende paa dagsordenen inden hele den civiliserede verden. Allesteds arbeides Fig. 2. Hvis initialen ikke udgjør et ord for sig. sættes de paa initialen følgende bogstaver af den første linjes første ord tæt ind til initialen. I hvilken afstand de øv- rige linjer, der skal sættes under begyndelseslinjen, bør staa, retter sig efter satsens skydning. Er det kompres sats, kan de staa temmelig nær ind til initialen; er det derimod skudt sats, maa de staa i samme afstand fra initialen, som linjerne har fra hverandre. Er det en lukket (kvadratisk formet) initial, saa bør denne kun gaa ubetydelig udover den første linje, om- trent som i fig. 2 og 4 antydet. 3*