Kortfattet Haandbog for Typografer

Om tabelsats. 41 kun i sjeldne tilfælde, naar det særlig paakræves, benyttes til udhævelse af enkelte rubriker halvfed eller fed skrift. Maa teksten i et tabelhoved med smale rubriker sættes paa langs for at undgaa altfor mange og stygge delinger, sættes den saa, at man læser opad, altsaa at linjerne begynder ved den nedre hovedstreg. Tabeller, især saadanne med mange og smale ko- lonner, sættes, saavidt muligt, kompres, da skydningen af saadanne tabeller selvfølgelig er meget tidsspildende, og desuden har de færreste trykkerier særskilt materiel til saadan skydning. Kan skydning imidlertid ikke und- gaaes, maa man søge at gjøre kolonnerne tilsvarende til det skydnings-materiel, som findes paa trykkeriet eller i hvert fald søge at undgaa. altfor meget lapperi. Tabeller, der anbringes midt i et verk bør, om mu- ligt, ikke være bredere end teksten, da dette ikke ser godt ud. Derimod kan de godt, uden synderlig skade for udseendet, være smalere end selve sidens bredde. Almindelige selvstændige tabellariske schemaer sættes i regelen paa den maade, at de i bredden fylder papiret noget mere, end ved almindelig bogsats, ca. 2—3 cicero paa hver side; men selvfølgelig maa der være plads nok tilovers til bændelen, som skal gaa ved siden af satsen, naar formen kommer i maskinen. Tverstreger bør helst sættes i en særskilt form, især naar papiret er saa stort, at begge former kan trykkes samtidig. Derved spares en del tid ved sætningen og arbeidet faar et bedre udseende. Er derimod papiret kun af størrelse som selve tabellen, og har man rigelig og systematisk materiel til disposition, vil man selv- følgelig, især naar der er tale om større oplag, være bedst tjent med at sætte tverstregerne ind i selve tabel- formen. Sættes tabellen paatvers af siden, skal hovedet paa de med lige tal paginerede sider vende til margen