Kortfattet Haandbog for Typografer

48 Om mathematisk sats. Har man en saadan mathematisk linje, som oftest bestaar af flere paa hverandre staaencle, og sammensat af det forskjelligste materiale, sluttet ud i vinkelhagen, er det meget at anbefale at anbringe et mellemslag af en eller flere regietter, da satsen derved faar større fast- hed og ikke har saa let for at forskyve sig. Man bør ogsaa være forsigtig med at hæve ud og ikke tage for meget ad gangen. En af de vigtigste regler ved mathematisk sats er, at naar man ikke kan faa en formel ind i en linje og er nødt til at dele, kan dette kun ske der, hvor der fore- kommer et plus-, minus-, multiplikations- eller lighedstegn, og dette tegn gjentages da i den nye linje f. eks.:* k mn p mn(mn-l)/ p \2 — — 14------------F----------I I + a i loo m 1.2 \ioo m/ mn(mn—i)(mn—2)/ p + 1.2.3 yioo m/ De i dette eksempel anvendte klammere kan ogsaa, naar det er vanskeligt at faa en formel ind i linjen, er- stattes med de smalere akkolader Staar flere formler under hverandre, som har et vist sammenhæng, saa sættes ikke hver linje i midten, men saaledes, at det hovedsageligste og i hver linje gjentagne tegn staar nøiagtig lige under hverandre, f. eks.: Z_F = 4F £ FBN = Z. FNA ZTfnb = a fan FN:FB = FA:FN FN2 = FA. FB At bruge mindre skrift, naar det er vanskeligt at faa en formel ind i en linje, er ikke heldig; bedre er det da at bruge bogstaver og tal af en smalere skrift. * Efter Waldow: «Die Buchdruckerkunst in ihrem technischen Be- triebe> skal dette Tegn kun staa i den nye linje.