Kortfattet Haandbog for Typografer

Oin format-ilægning. 51 for det første, fordi bogbinderen ved indbindingen skjærer bort omtrent 1 cicero af de to sidstnævnte kanter, og for det andet, fordi siden ellers vilde faa udseendet af at «hænge» for meget. Der maa ogsaa være noget mindre i hovedet for kolumnetitlernes skyld, naar det blot er almindelige pagina; thi disse kan jo ikke regnes fuldt med til siden, da de i regelen er lidet fremtrædende. Er det derimod levende kolumnetitler, bør der tagfes hensyn til disse ved format-ilægningen. Den almindelige fremgangsmaade ved at bestemme et format, d. v. s. sidernes stilling paa papiret — ialfald for den øvede maskinmester — er følgende: Man falser nøiagtig et ark af det papir, hvorpaa vedkommende ar- bejde skal trykkes — vi antager, at det er et halvt ark oktav — og lægger det falsede ark med den øvre kant (der hvor falsen er) til hovedet af den øverste kolumne ved a (se hosstaaende fig.). Den nederste kolumnes fod (b) maa nu staa ca. to cicero indenfor papirkanten. Saaledes bestemmes krydsstegen. Paa lignende maade bestemmes ogsaa bundstegen, idet man lægger det fal- sede ark ved randen af den anden kolumne (e) og stiller den første side saaledes, at dens ydre rand (d) gaar ca. to cicero ind en fo r papirkanten. Mittelstegens bredde erholder man. naar arket opslaaes saaledes, at det kun bliver falset i 4to. Naar man lægger den falsede rand an ved c, altsaa over mittelstegen, saa betinger den forreste kolumne (ved d), som maa staa ca. to cicero indenfor papirets yderkant, mittelstegens størrelse. Ved format-ilægning af omslaget maa der ikke be- regnes nogen beskjæringsmon, da omslaget tages bort, naar bogen indbindes; der bør dog for udseendets skyld altid være lidt mere plads til margen end til ryggen. 4*