Kortfattet Haandbog for Typografer

64 Om aksidenssats. Saadanne symboliserende sammenligninger fører for vidt. Vistnok er det saa, at udførelsen af et arbeide saavidt muligt bør staa i samklang med dets indhold og be- stemmelse; men der er vist ingen, som vilde mistænke en tandlæge for at bruge hammer og meisel istedetfor smaa tænger, fordi hovedlinjen paa hans anbefalingskort var sat med en kraftig udhævet skrift, og kobbersmeden vilde vistnok ikke tage nogen skade paa sit rygte, naar hans navn eller forretning blev bekjendtgjort med en smuk, omend ikke tyk skrift. En meget vigtig betingelse for et arbeides gode ud- seende er en passende marg; denne kan sjelden blive for stor, men er meget ofte for liden. Ligeledes er det af vigtighed for et arbeides effekt- fulde virkning, at der vælges den rette størrelse til tekstskriften, især naar det er en aksidens med mange titellinjer. Sætteren vil sjelden tage fejl, naar han vælger en liden skrift til en saadan tekst. At mange lignende arbeider har et daarligt udseende, kommer i regelen deraf at der vælges for store skrifter, som lev- ner for liden plads til fremhævelsen af hovedlinjerne. Trykkes en aksidens i farver, bør man undgaa fint schatterede eller fine sirskrifter. Disse kommer i farvetryk aldrig til at gjøre virkning, medens kraftige, fede skrifter gjør den bedste effekt. Vil man følge med den.moderne smags retning, faar man ogsaa frigjøre sig fra den gamle fordom mod en friere anvendelse af materiellet. For en skjønsom sætter maa det nemlig være tilladt at bøje nogle messinglinjer eller at file ud et eller andet indfatningsstykke. Det ruinerer ikke materiellet i den forstand, som man gjerne tror; thi saadanne bøiede linjer eller afskaarne indfatnings- stykker kan i de allerfleste tilfælde anvendes flere gange; og selv om ikke saa skulde være, vil man i regelen ikke savne et eller andet stykke af en indfatning. Ligeledes