Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

276 Orla Jensen. Gæring Nr. 5 a). Da Gæringerne aldrig forløber nøjagtigt efter de opstillede Ligninger, saa tør man kun tilskrive den beregnede Kaloriemængde en vis relativ Værdi. For Alkohol- gæringens Vedkommende har Max Rubner1 ved direkte Maalin- ger endog fundet en meget betydelig Afvigelse, nemlig pr. Grammolekyle Druesukker 35 Kai. i Stedet for 50 Kai., hvad der kun i ringe Grad lader sig forklare ved Glykogendannelse og andre syntetiske Processer. Bakterierne udfører deres Iltninger enten med fri eller med bunden Ilt. Det er muligt, at Forskellen kun er til- syneladende, og at Ilten ligesom hos Planter og højere Dyr altid først bindes (henholdsvis som Overilter og som Oxyhae- moglobin), førend den benyttes. Det er imidlertid ogsaa muligt, at Forskellen virkelig existerer, idet Iltbindingen hos Planter og Dyr hovedsagelig2 finder Sted, for at Ilten lettere kan blive transporteret til de Celler, hvor der er Brug for Energi, medens hos encellede Organismer en saadan Transport naturligvis ikke forekommer. Vi skal nu omtale de bakterielle Iltninger, der synes at komme i Stand ved Hjælp af Luftens frie Ilt. 1. Brintens Iltning: H2 + O = H2 O + 69 Kai. Pr. Gram 3.83 Kai. Efter Kaserer3 udføres denne Proces af nogle monotriche Kortstave, der kan leve af uorganisk Næring alene, men ogsaa voxer paa organisk Substrat, hvorfor han har givet dem Navnet Bacillus pantotrophus. Efter B. Niklewski4 voxer denne Organisme kun i Forening med andre Bakterier autotrof. 1 Archiv für Hygiene 1904. XXXXIX. 355. 2 Planterne danner ogsaa højt iltede Forbindelser (f. Exp. Plante- syrer) for at have en Reserveiltbeholdning. Denne benyttes saa til Aandingen, naar Ilttilførselen bliver mindre rigelig. Derfor reduceres som bekendt ved de saftige Frugters Modning Plantesyrer til Sukker og Alkoholer (Frugtætere). 3 Centralblatt f. Bakteriologie, 2. Abt. 1906. XVI. 681. 4 Ibid. 1908. XX. 469. 10