Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 275 og vil først behandle Iltningsprocesserne og dernæst Spaltnings- processerne. Da som nævnt Bakterierne ved Hjælp af de ægte Gæringer søger at forskaffe sig tilstrækkelig Energi1 til deres Livsfornødenheder og til de Synteser (endoterme Pro- cesser), som følger med Væxt og Formering, saa er det væsentligste ved disse Gæringer den Mængde Varme, som kan frigøres derved, og jeg har derfor overalt udregnet Varme- toningen. Ved Beregningerne forudsættes det, at de opløselige Stoffer — saaledes ogsaa Kulsyren — befinder sig i opløst Form2. Da kun den intracellulære Varmetoning har direkte Betydning for Mikroorganismerne, angaar det os ikke i denne Sammenhæng, om Kulsyren efter at være udskilt gaar over i Luftform og derved foraarsager et Varmetab, eller om andre udskilte Syrer (f. Exp. Salpetersyrling og Svovlsyre) omsætter sig med Karbonater og derved udvikler Varme. Som Enhed for Varmetoningen er brugt Kg. Kai. pr. g. reagerende Stoffer. Man kan ikke her saaledes som i Dyrefysiologien beregne Kalorieværdien af de enkelte Næringsstoffer. Ved en Iltnings- proces f. Exp. maa Ilten ligesaa vel som det Stof, der iltes, betragtes som Energikilde. Nødvendigheden heraf er indlysende ved de mere komplicerede Gæringer, hvor Iltningen af en Substans ofte ledsages af Reduktionen af en anden (se f. Exp. 1 Da Mikroorganismerne i de fleste Tilfælde bedre taaler deres egne Gæringsprodukter end andres, saa kan disse Produkter gavne dem i Kampen for Tilværelsen. Wortmann har endog heri søgt Grunden til, at Gæringer ofte griber videre om sig end nødvendigt for at levere til- strækkelig Energi (Bericht d. K. Lehranstalt Geisenheim 1900—1901, S. 92). Grunden kan imidlertid simpelthen være den, at Enzymerne løber løbsk, naar Cellerne svækkes (naar de faar Feber). Endog døde Mikroorganismer, der slet ingen Energi behøver, kan frembringe Gæringer; saaledes har jeg vist, at Ostens Modning for en væsentlig Del bestaar deri, at Autolysen breder sig fra Bakteriecellerne til det omgivende Substrat (Landwirt- schaftliches Jahrbuch der Schweiz 1906, S. 303). 2 For Forbindelsernes Dannelsesvarme er benyttet de af Julius Thomsen fundne Værdier, forsaavidt de er opførte i „Systematische Durchfürung thermochemischer Untersuchungen“ 1906. Der regnes dog kun med af- rundede Tal, hvad der er fuldt tilstrækkeligt i det foreliggende Øjemed. 9