Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

■■i 274 Orla Jensen. kemiske Stoffer, Enzymerne, ogsaa efter at Døden er indtraadt. I alle Tilfælde, hvor Hensigten med Nedbrydningen er at forsyne Cellen med Energi, maa denne Proces (saaledes som her skildret) nødvendigvis finde Sted i selve Protoplasmaet. Anderledes med den uægte Gæring1, der bestaar i simple hydrolytiske Spaltninger, og som oftest blot har til Hensigt at omdanne Næringsstofferne saaledes, at Cellerne kan ud- nytte dem. Denne Fordøjelsesproces maa naturligvis som Regel foregaa extracellulært. Saaledes hos de fleste af Mikro- organismerne og de højere Dyr. Hos de laveste Dyr, der ingen Fordøjelseskanal har, og som lever af Organismer, der er mindre end de selv (f. Exp. af Bakterier), vilde derimod en Udskilning af Enzymer være uøkonomisk og oftest helt forfejle sin Virkning, hvorfor de optager deres Næring in toto. De maa derfor være nøgne. Da man fra et ensidigt morfologisk Standpunkt vil være tilbøjelig til at betegne Organismer med Cellevæg for et højere Udviklingstrin end Organismer uden Cellevæg, saa er det værd at lægge Mærke til, at den nød- vendige Nøgenhed først findes hos Levevæsener, der indtager organiseret Føde. Betragtet fra et biologisk Standpunkt be- høver derfor den nøgne Organisme, som fører en selvstændig Tilværelse (f. Exp. Amöben), ligesaa lidt som den, der udgør en Del af et højere Væsen (f. Exp. Leukocyten), at staa lavere end Organismer med Cellevæg. Som allerede nævnt er det fortrinsvis Bakterier som lever af komplicerede For- bindelser, der producerer Ektoenzymer, medens de autotrofe Organismer kun har Brug for Endoenzymer. I Ektoenzymernes Sted træder her i mange Tilfælde visse Syrer, der virker op- løsende paa de uorganiske Næringsstoffer, saaledes Salpeter- syrling hos de nitrificerende Bakterier, Svovlsyre hos Svovl- bakterierne og Kulsyre hos Planterne. Vi skal nu give en Oversigt over de vigtigste ægte Gæringer 1 Om ægte og uægte Gæringer se mit Arbejde „Studien über die Enzyme im Käse“ Centralblatt f. Bakt. 2. Abt. 1900. VI. S. 838. 8