Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

278 Orla Jensen. trives Snareddikebakterierne (f. Exp. B. Schüzenbachi) med Ætylalkohol som eneste Kulstofkilde. Det er dog næppe sand- synligt, at Alkohol har været den første Kulstof- og Energi- kilde, som Eddikesyrebakterierne havde til deres Raadighed her paa Jorden; det har snarere været Kulhydrater, som de jo ogsaa er i Stand til at ilte i højere og lavere Grad. De fleste Eddikesyrebakterier kan nøjes med Salpeter som Kvælstof- kilde (de voxer nemlig i Giltay’s Næringsvædske, naar den gøres svagt sur). Enkelte Arter (særlig B. aceti) kan reducere mindre Mængder Salpeter til Ammoniak, en Egenskab, som ogsaa andre obligat aerobe Bakterier, saaledes Azotobacter og visse Høbaciller, er i Besiddelse af, og som viser, at de foruden fri Ilt ogsaa kan benytte en Del bunden Ilt. 3. Kvælstofforbindelsernes Iltninger. Her ska] kun om- tales Nitrifikationen, der efter Winogradsky’s Undersøgelser1 foregaar i to Faser, der foraarsages af forskellige Bakterier. a. Nitritationen: (NH4)2GO3H-3O2 = 2HNO2 + CO2+3H2O + 148Kal. 222 2 X 30 103 3 X 69 Pr. Gram 0.76 Kai. Denne Proces udføres af forskellige monotriche Kortstave, som Winogradsky allerede har givet Slægtsnavnet Nitrosomonas. b. Nitratationen: KNO2 4- O -= KNO3 + 22 Kai. Pr. Gram 0.22 Kai. 89 Hl Denne Proces udføres af en ubevægelig Kortstav, Nitrobacter, af mig kaldet Nitromonas (Se Anmærkningen Side 269). De nitrificerende Bakterier er — tiltrods for deres iltende Egenskaber — ikke Hindedannere, men udvikler sig i den nederste Del af Næringsvædsken, hvor der er rigeligt af den for deres Væxt saa nødvendige Kulsyre. Som bekendt er ganske særlig Nitrosomonas ømfindtlig overfor organiske Stoffer, 1 Annales Pasteur 1890 og 1891. 12