Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 279 hvilket gør det sandsynligt, at den har hørt til de allerældste Organismer. Efter Coleman1 virker dog ringe Mængder Drue- sukker fremmende paa Nitrifikationen, saa det turde vel være tvivlsomt, om der overhovedet existerer obligat autotrofe Mikroorganismer. Efter Boullanger og Massol2 taaler baade ^itrosomonas og Nitromonas forholdsvis store Mængder Borater, Fluorider og Salte af de tunge Metaller, hvad der falder godt i Traad med at betragte dem som nogle af de ældste Bakterier, thi det Vand, der først fortættede sig paa Jordens Overflade, maa sikkert have været rigt paa ovennævnte vulkanske Produkter. Efter en foreløbig Meddelelse af Raserer3 hører der endnu mange andre Bakterier til denne Gruppe. Han har saaledes beskrevet en, Bacillus nitrator (Nitrosomonas nitrator), der ilter Ammoniumkarbonat direkte til Salpetersyre, og en anden, Bacillus azotofluorescens, som derimod kun ilter det til Kvæl- stof under samtidig Dannelse af Myresyre: Myresyre (NH4)2CO3 + O2 = H2CO2+N2 4-3H2O + 87Kal. 222 102 3 X 69 Pr. Gram 0.68 Kai. Begge Bakterier er bevægelige og kan voxe paa Gelatine. Den sidste, der autotrof frigør Kvælstof, binder omvendt Kvæl- stof, naar den har Myresyre eller Kulhydrater til sin Raadighed. Raserer mener desuden, at der existerer Bakterier, der uden organisk Næring kan ilte elementært Kvælstof til Salpetersyre: N24-5O + H2O = 2HNO3+29Kal. Pr. Gram 0.23 Kai. 69 2x4-9 4. Svovlforbindelsernes Iltninger. Vi skal kun gaa nærmere ind paa Svovlbrintens Iltning. Denne foregaar efter Winograd- 1 Centralblatt f. Bakteriologie, 2 Abt, 1908, XX, 401. 2 Annales Pasteur 1903 og 1904. 3 Zeitschrift für das landwirtschaftliche Versuchswesen in Österreich. 1907. S. 37. 13