Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

280 Orla Jensen. sky’s Undersøgelser1 ligesom Ammoniakkens Iltning i to Faser, der imidlertid begge foraarsages af de samme Bakterier. a. Svovlbrintens Iltning til Svovl-. H2S + O = H2O 4- S + 62 Kai. Pr. Gram 1.24 Kai. 7 69 b. Svovlets Iltning til Svovlsyre-. S + 3O + H2O = H2SO4 + 141 Kai. Pr. Gram 1.44Kai. 69 210 Som bekendt falder Svovlbakterierne i to store Familier, de farveløse og de røde. Vi vil kalde disse Thiobacteriaceae og Rhodobacteriaceae. Hvorvidt de farveløse Svovlbakterier kan leve autotrof er endnu ikke fuldt opklaret. Efter Molisgh2 synes det derimod fastslaaet, at de røde Svovlbakterier ikke kan assimilere Kulsyre. Farvestoffet spiller alligevel en Rolle for disse Organismers Ernæring, idet de modsat alle andre Bakterier trives bedst i direkte Sollys. Da de i Modsætning til de farveløse Svovlbakterier kan voxe i Vand, der er mættet med Svovlbrinte, har vi her naaet Kulminationspunktet i Til- pasning overfor denne Gift, og vi gaar vel næppe fejl, naar vi antager, at Rhodobakterierne har udviklet sig af Thio- bakterierne paa samme Maade som de blaagrønne Alger af Traadbakterierne, nemlig ved Lysets Indvirkning. At paa den anden Side ogsaa Traadbakterierne nedstammer fra Thio- bakterierne, derpaa tyder de ejendommelige Overgangsformer Beggiatoa og Thiothrix. Foruden de nævnte Svovlbakterier, der altsaa er udrustede til at udnytte Svovlbrinten fuldstændigt, gives der efter Natanssohn’s 3 og Beijeringk’s 4 Undersøgelser ogsaa Bakterier, der kun ilter Svovlbrinten til Svovl og saaledes staar i samme Forhold til de førstnævnte som Nitrosomonas til Bacillus 1 Beiträge zur Morphologie und Physiologie der Bakterien. 1888. Heft 1. 2 Die Purpurbakterien nach neueren Untersuchungen. Jena 1907. 3 Mitt, der zoologischen Station zu Neapel. 1903. XV. 655. 4 Gentralblatt f. Bakteriologie. 2 Abt. 1904. XL 593. 14