Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 293 gæringen (og dermed ogsaa Alkoholgæringen) er imidlertid paa Grund af den ejendommelige Omlejring af Ilt- og Brint- atomer desuden noget af en Syntese. Utvivlsomme Synteser er Dannelsen af Ravsyre og Smørsyre af Mælkesyre. Den eneste Forskel paa disse to analoge Processer, hvorved der kan tænkes optaget og udskilt et Molekyle Vand, er den, at det er forskellige Ender af Mælkesyremolekylerne, der for- ener sig: CO OH COOH CO OH COOH I H CH 01] 1 CH., H CH 011 CH. 1 i l 1 H.,0 1 : 1 ‘ H90 GH , H ch2 ch2^h CH„ GO OH COOH ch3 ch3 OH H CO H COOH ( ) H H CO (h| C02 h2 1 h2 1 1 i ch3 gh3 COJH C02 h2 Ravsyregæringen (9 a) Smørsyregæringen (11 a) Man kan ikke lade være at spørge, hvorfor Kulhydraternes Nedbrydning gaar denne ejendommelige Zigzagvej med mel-» lemliggende Opbygningsprocesser. Selv om den Energi, der forbruges til Synteserne, senere kan komme Bakterierne til- gode, saa er dog Brintudviklingen et rent Energitab. Den frigjorte Brint vil ganske vist kunne gavne de obligat anaerobe Smørsyrebakterier ved at fortrænge fri Ilt og reducere højt iltede Forbindelser; men hvad Nytte den kan være til for de fakultativ anaerobe Ravsyrebakterier, er vanskeligere at for- staa. Da Æblesyre imidlertid vil kunne tænkes dannet ved Iltning af (Smørsyre og) Ravsyre, og heraf atter kan opstaa Asparagin, saa ledes Tanken uvilkaarligt hen paa Æggehvide- syntesen, ved hvilken Asparaginet jo spiller en fremtrædende Rolle. Det er endog sandsynligt, at Grunden til, at Planterne foretrækker Nitrater som Kvælstofkilde, er den, at Nitratilten 27