Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
294 Orla Jensen. skal tjene til Oxydation af (Smørsyre og) Ravsyre og den ved dens Dannelse frigjorte Brint: herved reduceres Salpeter- syren selv til Ammoniak, og Asparaginsyntesen er fuldbragt med stor Energigevinst. Med Æggehvidesyntesen for Øje for- staar vi i det hele lettere, hvorfor der dannes saa mange for- skellige Syrer ved Kulhydraternes Nedbrydning, thi disse skal atter, hvis det viser sig nødvendigt, tjene til Dannelse af de Aminosyrer, hvoraf Æggehvidemolekylet bestaar. Da Dyrene ikke er i Stand til at omdanne Kulhydrater paa saa mange forskellige Maader som Bakterierne og Planterne, saa spiller her Kulhydraterne selv i mange Tilfælde den amindannende Rolle. Saaledes indgaar som bekendt Glykosamin i Ghondro- og Ægmukoid, og fremfor alt findes det i rigelig Mængde hos de lavere Dyr i Form af Mucin og Chitin. Da disse Stoffer ogsaa er paavist hos de æggehvidedannende Bakterier, saa er det sandsynligt at Glykosaminet i ligesaa høj Grad som Amino- syrerne danner et naturligt Overgangsled imellem Kulhydrater og Æggehvidestoffer. Da Chitin tildels kan opfattes som en Forbindelse af Glykosamin med Eddikesyre, saa kan det ikke forundre, at netop en Eddikesyrebakterie, B. xylinum \ danner særlig store Mængder Chitin. Ikke blot af Hensyn til Æggehvidesyntesen kan der ved Kulhydraternes Nedbrydning opstaa Syrer med et stort Antal Kulstofatomer, men i endnu højere Grad af Hensyn til Fedt- syntesen. For at forstaa de ægte Gæringer til Bunds, maa vi betænke, at selv om de i Regelen udføres for at skaffe Energi, saa kan de ogsaa til Tider — paa samme Maade som de uægte Gæringer — tjene til at overføre Næringen i de Ele- menter, hvoraf Organismerne sammensætter deres Cellebestand- dele. Desuden har Enzymforskningen lært os, at det tildels er de samme Faktorer, der besørger Nedbrydningen og Op- bygningen; alt efter den Koncentration, hvori Stofferne fore- kommer, vil Processen gaa i den ene eller den anden Retning. 1 Emmerling. Berl. Berichte 1899. XXXII. 541. 28