Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 299 de der udføres af Bakterier, som kun udvikler sig, naar de har organiske Kvælstofkilder til deres Raadighed. Nitrat- bakterierne danner dog Undtagelse, men de voxer ogsaa meget langsomt og maa ilte store Mængder Nitrit for hver Del organisk Substans, de frembringer. Efter denne lille Orientering i Bakteriernes Biologi er vi udrustede til at gaa i Lag med vor egentlige Opgave. At de første Bakterier paa vor Klode maa have været autotrofe staar fast; vanskeligere er det at afgøre, hvilke af de autotrofe Bakterier, der er ældst, thi Energikilderne H, GH4, SH2, CO og NH3, der er vulkanske Produkter, har sikkert alle været tilstede i rigelig Mængde i Tidernes Morgen. En Ledetraad har vi imidlertid, naar vi gaar ud fra den meget sandsynlige Forudsætning, at jo lettere en Syntese gaar for sig, desto tidligere vil den ogsaa have fundet Sted1. Da Kaserer2 har vist, at enkelte autotrofe Bakterier lettere voxer i uorganiske Næringsvædsker, naar der til disse sættes et Spor Formaldehyd, saa maa man antage, at Kulstofassimi- lationen hos disse Bakterier ligesom hos Planterne har dette Stof til Mellemled. De efterfølgende Ligninger angiver, hvor mange Kalorier de vigtigste autotrofe Bakterier vinder eller bruger ved at danne et Molekyle Formaldehyd, CH2O, naar de dertil benytter den mindst mulige Mængde Energikilde3. 1 Naar jeg her bygger paa en Hypotese, saa maa jeg strax tilføje, at det ingen Betydning faar for det øvrige System, om denne Hypotese er rigtig eller gal. Den eneste Grund til, at jeg ikke lader de forskellige autotrofe Bakterier staa som isolerede Typer, er den, at en foreløbig Ordning efter et naturligt Princip efter min Mening er bedre end slet ingen Orden. 2 Zeitschrift f. d. landwirt. Versuchswesen in Oesterreich 1907. X. 37. Kaserer’s mærkelige Ide, at de autotrofe Bakterier fornemmelig bruger deres egne Opbygningsprodukter som Energikilde, kan jeg ikke slutte mig til. 3 Lægger vi overalt 10 Kai. til paa højre Side af Lighedstegnet, saa faar vi den Energimængde, der vindes eller bruges ved at danne 1I& Molekyle Druesukker (Druesukkerets Dannelsesvarme er 300 Kai.)