Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

298 Orla Jensen. mindre maa vi antage, at de typiske Urobakterier, der ikke kan spalte Kulhydrater, vinder al deres Energi derved. Den følgende Tabe] er en Sammenstilling af de nævnte bakterielle Gæringer, ordnede efter Varmetoningen: Brintens Iltning..................... 3.83 Kai. Metanets Iltning.................... 2.75 — Svovlbrintens Iltning til Svovlsyre.... 2.05 — Den fysiologiske Kulhydratforbrænding 1.97 — Kuliltens Iltning................... 1.68 — Eddikesyregæringen.................. 1.47 — Svovlbrintens Iltning til Svovl..... 1.24 — Denitrifikationen................. 0.8—1 — Nitritationen....................... 0.76 — Den fuldstændige Kulhydratspaltning . 0.40 — Methangæringen ..................... 0.35 — Propionsyregæringen................. 0.32 — Den aim. Smørsyregæring............. 0.28 — Ravsyregæringen..................... 0.23 — Nitratationen....................... 0.22 — Mælkesyregæringen................... 0.19 — Den ammoniakalske Gæring............ 0.07 — Desulfurationen..................... 0.06 — Som man ser, er de Gæringer, hvorved der vindes mest Energi, alle Iltningsprocesser, dernæst kommer Reduktions- processerne (Propionsyregæringen og de forskellige Smørsyre- gæringer) og tilsidst de rene Spaltninger (Mælke- og Ravsyre- gæringen). Næst efter Brintens, Metanets og Svovlbrintens Ilt- ning er Kulhydraternes fuldstændige Forbrænding, saaledes som den finder Sted hos Dyr og Planter og hos enkelte aerobe Bakterier, den mest energigivende Proces. Det er indlysende, at jo større Bakteriernes syntetiske Virksomhed er, desto mere Energi behøver de. Iblandt de førstnævnte Gæringer befinder sig derfor de autotrofe Bakteriers, og iblandt de sidstnævnte, 32