Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 297 sekundære Æggehvidesønderdelingsprodukter. Saaledes op- staar af: Diaminovalerianesyre (Ornitin): Tetrametylendiamin (Putrescin) Diaminocapronsyre (Lysin): Pentametylendiamin (Cadaverin) Fenylaminopropionsyre: Fenylætylamin (Gollidin) Oxyfenylaminopropionsyre (Tyrosin): Oxyfenylætylamin. Hvis der til ovennævnte Processer desuden kommer Ilt- ninger , saa bliver Gæringsprodukternes Antal endnu langt større. Jeg skal blot erindre om, at der ved Brintning, Ilt- ning og Kulsyreafspaltning opstaar af Tyrosin Kresol og af Tryptofan Skatol og ved yderligere Iltning henholdsvis Fenol og Indol. Paa Grund af den Betydning, som Indolreaktionen spiller i Bakteriologien, er der Grund til at fremhæve, at In- dol er et Iltningsprodukt og derfor ikke vil kunne dannes af obligat anaerobe Bakterier. En Organisme maa for at kunne producere Indol baade være i Stand til at reducere, oxydere og til at afspalte Kulsyre. Dette kan de fakultativ anaerobe Ravsyrebakterier, og disse er derfor ogsaa de vigtigste Indol- producenter. Om de Reduktaser, Oxydaser og kulsyreafspal- tende Enzymer, der er virksomme overfor Kulhydraterne, er identiske med dem, der sønderdeler Arninosyrerne, er endnu ikke undersøgt. Der er dog Grund til at tro det, thi det er jo netop Alkoholgærsvampene, der ogsaa danner den største Mængde højere Alkoholer. Vi skal endelig særskilt omtale en beslægtet Proces, nemlig: 14. Den ammoniakalske Gæring eller Urinstoffets Omdan- nelse til kulsur Ammoniak CON2H4 + 2H2O = (NH4)2 CO3 4-7 Kai. Pr. Gram 0.07 Kai. 77 2 x 69 222 Denne Gæring er egentlig ikke ægte, men kun en Hydro- lyse, hvorfor Varmetoningen ogsaa kun er ringe. Ikke desto D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1908. 3j 21