Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem
Forfatter: Orla Jensen
År: 1908
Sider: 330
UDK: 57 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000169
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem.
303
Energi, saaledes som det sker for de denitrificerende Bak-
teriers Vedkommende, men den foretages hyppigere blot for
at overføre Kvælstoffet i en for Æggehvidesyntesen egnet
Form, o: i Aminosyrer.
Ganske anderledens formrig er den Gruppe af Bakterier,
der ilter Kulstofforbindelser uden at udskille nævneværdige
Mængder af ikke iltede Spaltningsprodukter. Fra Carboxydo-
monas glider vi jævnt over i Eddikesyrebakterierne og i de
ligeledes stærkt oxyderende Kvælstofsamlere1: Azotobacter og
Rhizobium. Da disse er forsynede med polære Gilier, vil vi
kalde dem Azotomonas og Rhizomonas. Efter mine Under-
søgelser kan førstnævnte — ligesom Snareddikebakterierne —
nøjes med Ætylalkohol som eneste Kulstofkilde, medens sidst-
nævnte (R. Beijerinckii saavel som R. radicicola) forlanger
højere Alkoholer eller Kulhydrater. Begge reducerer Nitrat
til Nitrit og tildels videre til Ammoniak. Det er derfor sand-
synligt, at de udnytter Nitratkvælstoffet ved at danne Am-
moniumnitrat og saa spalte dette i elementært Kvælstof og
Vand. Denne sidste Spaltning gaar dog kun for sig efter-
haanden som der dannes Æggehvide, thi noget Kvælstoftab
finder der ikke Sted ved disse Processer, hvad Stoklasa’s
indgaaende Undersøgelser over Azotomonas viser2. Vi vil
samle alle de her nævnte obligat aerobe Bakterier med Und-
tagelse af Rhizomonas til Familien Oxydobacteriaceae.
Ligesom Eddikesyrebakterierne kan ogsaa Azotomonas og
Rhizomonas optræde med ret forskellig Form. Størst Interesse
frembyder Knoldbakteriernes ofte stærkt forgrenede Celler,
thi herved knyttes disse Organismer til Actinomyceterne (Strep-
1 Særlig efter Löhnis Undersøgelser (se f. Exp. Gentralblatt f. Bak-
teriologie 2. Abt. 1907. XIX. 87) har det vist sig, at Evnen til at samle
Kvælstof er saa udbredt hos Bakterierne, at man næsten maa antage, at
enhver Bakterie, der overhovedet kan nøjes med uorganiske Kvælstof-
kilder, ogsaa i højere eller lavere Grad kan udnytte Luftens Kvælstof.
Denne Evne har derfor kun systematisk Betydning, forsaavidt at de paa-
gældende Bakterier ogsaa har andre Egenskaber fælles.
2 Gentralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1908. XXI. 484.
37