Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 303 Energi, saaledes som det sker for de denitrificerende Bak- teriers Vedkommende, men den foretages hyppigere blot for at overføre Kvælstoffet i en for Æggehvidesyntesen egnet Form, o: i Aminosyrer. Ganske anderledens formrig er den Gruppe af Bakterier, der ilter Kulstofforbindelser uden at udskille nævneværdige Mængder af ikke iltede Spaltningsprodukter. Fra Carboxydo- monas glider vi jævnt over i Eddikesyrebakterierne og i de ligeledes stærkt oxyderende Kvælstofsamlere1: Azotobacter og Rhizobium. Da disse er forsynede med polære Gilier, vil vi kalde dem Azotomonas og Rhizomonas. Efter mine Under- søgelser kan førstnævnte — ligesom Snareddikebakterierne — nøjes med Ætylalkohol som eneste Kulstofkilde, medens sidst- nævnte (R. Beijerinckii saavel som R. radicicola) forlanger højere Alkoholer eller Kulhydrater. Begge reducerer Nitrat til Nitrit og tildels videre til Ammoniak. Det er derfor sand- synligt, at de udnytter Nitratkvælstoffet ved at danne Am- moniumnitrat og saa spalte dette i elementært Kvælstof og Vand. Denne sidste Spaltning gaar dog kun for sig efter- haanden som der dannes Æggehvide, thi noget Kvælstoftab finder der ikke Sted ved disse Processer, hvad Stoklasa’s indgaaende Undersøgelser over Azotomonas viser2. Vi vil samle alle de her nævnte obligat aerobe Bakterier med Und- tagelse af Rhizomonas til Familien Oxydobacteriaceae. Ligesom Eddikesyrebakterierne kan ogsaa Azotomonas og Rhizomonas optræde med ret forskellig Form. Størst Interesse frembyder Knoldbakteriernes ofte stærkt forgrenede Celler, thi herved knyttes disse Organismer til Actinomyceterne (Strep- 1 Særlig efter Löhnis Undersøgelser (se f. Exp. Gentralblatt f. Bak- teriologie 2. Abt. 1907. XIX. 87) har det vist sig, at Evnen til at samle Kvælstof er saa udbredt hos Bakterierne, at man næsten maa antage, at enhver Bakterie, der overhovedet kan nøjes med uorganiske Kvælstof- kilder, ogsaa i højere eller lavere Grad kan udnytte Luftens Kvælstof. Denne Evne har derfor kun systematisk Betydning, forsaavidt at de paa- gældende Bakterier ogsaa har andre Egenskaber fælles. 2 Gentralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1908. XXI. 484. 37