Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

304 Orlä Jensen. totricheerné), der ligeledes er Jord- og Rodbakterier. Igennem Ellens og Naaletræernes Rodsvampe gaar Udviklingen videre til Eumyceterne, og det er et Spørgsmaa], om det ikke vilde være korrektere, at regne Actinomyceterne til disse sidste i Stedet for til Bakterierne, der ellers er karakteriserede ved ikke at være forgrenede. Slægtskabet viser sig ikke blot ved Forgreningen, men ogsaa ved Oidiedannelsen. Hvis denne finder Sted paa særlige Luftraade i basipetal Rækkefølge, faar vi ægte Konidier, finder den derimod Sted overalt og i basi- fugal Rækkefølge, faar vi Gærceller. Iblandt de saakaldte Fungi imperfecti findes naturligvis de ældste Mycomyceter, thi det er sandsynligst, at Evnen til at danne Endosporer her saavel som hos Bakterierne betegner et højere Udvik- lingstrin. Antager vi specielt, at de sporeløse Gærsvampe er Stamformerne til de sporedannende, saa maa Udviklingen være gaaet fra Mycodermerne igennem Torulaceerne til Sac- charomyceterne, o: fra Iltaanding, der er det normale hos Eumyceterne, til Spaltningsaanding og fra Former med kun faa Enzymer til Former, der er rigt udstyrede i denne Hen- seende. Vi skal ikke gaa nærmere ind paa disse Forhold, der falder udenfor Rammen til vor Opgave. Til Familien Actinomycetes slutter sig efter Lehmann og Neumann Slægterne Corynebacterium og Mycobakterium, som jeg foretrækker at benævne Corynemonas og Mycomonas. Paa Grund af deres Ilttrang passer de ogsaa godt paa dette Sted i Systemet, da de imidlertid aldrig danner noget stærkt ud- viklet Mycelium, maa vi søge deres Udspring i de ældste Actinomyceter, □: i Slægten Rhizom onas. Her er Tilknytningen — i alt Fald for Mycomonas Vedkommende — endog meget naturlig, thi med Hiltners Paavisning af, at Forholdet mellem Bælgplanterne og deres Knoldbakterier er et veritabelt Kamp- forhold1, bliver Ligheden imellem Bælgplanternes Knolde og 1 Arbeiten aus der biologischen Abteilung d. K. Gesundheitsamtes 1900. I. 177. 38