Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 305 Dyrenes Tuberkler større, end man i den nyere Tid har været tilbøjelig til at antage. Den lige undersøgte Gren af Bakteriesystemet faar altsaa følgende Udseende: Azotomonas — Carboxydomonas — Acetimonas Mycomonas — Rhizomonas — Gorynemonas Actinomyces Med Azotomonasarterne, der fortrinsvis lever paa og sam- men med Alger, er vi naaet frem i Tiden til efter Vandplanternes Opstaaen og med Knoldbakterierne helt op i Landplanternes Periode. Ja en rigelig Udvikling af Gærsvampe forudsætter endog, at der forekommer søde og saftige Frugter. Vi vil atter gaa tilbage til de Tider, da det var mørkt paa Jorden, og vende os til de farveløse Svovlbakterier. Af disse har Warming1 og senere Hinze2 beskrevet ellipsoide og runde Former, Jegunow3 nogle Stavforme og Omelianski4 en Spiril. Da Slægten Sulfomonas bestaar af Stave, saa maa de stavformige (eller ovale) Thi obakterier, altsaa Slægten Thio- monas, være ældst, og herfra har til den ene Side udviklet sig Thiococcus og til den anden Side Thiospirillum. De meget lyserøde Svovlbakterier (f. Exp. Chromatium vinosa) danner den naturlige Overgang fra Thiomonas til Rhodomonas, og hermed er vi midt inde i de røde Svovlbakteriers store Fa- milie, der i Formrigdom overgaar alle andre nulevende Bak- teriefamilier. Foruden de sædvanlige Monasformer kendes her ogsaa saadanne, der er tilspidsede i begge Ender (Rhab- domonas og Rhododictyon), og af Kokker foruden saadanne, der deler sig efter en, to eller tre Retninger, ogsaa den alle- 1 Om nogle ved Danmarks Kyster levende Bakterier. København 1876. 2 Berichte d. deutschen botanischen Gesellschaft 1903. XXI. 309. 3 Centralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1896. II. 11. 4 Centralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1905. XIV. 7G9. 39