Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

310 Orla Jensen. gennem Parasiter til ægte patogene Bakterier. Med denne Udvikling stiger Evnen til at spalte Kulhydrater og Amino- syrer (o: til at danne Mælkesyre og Indo]). Vi vil forene de gelatinesmeltende Vibrioner under Navnet Liquidovibrio. Selv Liquidovibrio cholerae er endnu i Stand til at reducere Nitrat til Nitrit, en Reminiscens fra de denitrificerende Egenskaber, der allerede i Slægten Liquidomonas1 forekommer langt sjældnere end i Slægten Denitromonas. Det er svært at fatte, hvad Nytte Bakterierne kan have af at producere fluorescerende Farvestoffer og udsende Lys. Et Vink i den rigtige Retning giver det maaske, naar man antager, at det endnu var mørkt paa Jorden, dengang disse Evner udviklede sig2, og at Fluorescensen og Fosforescensen stod i Vexelvirkning til hinanden, eftersom deres Frembringere voxede paa de samme Steder. Da man nutildags efter E. Wiedemanns Forslag betegner alle Lysfænomener, der ikke simpelthen opstaar ved Ophedning, for Luminiscens, saa vil vi ogsaa sammenfatte de her behandlede Slægter, der hovedsagelig bestaar af fluorescerende og fotogene Bakterier, under Familie- navnet Luminibacteriaceae. Saafremt man opfatter Desulfurationen og Denitrifikationen som beslægtede Processer, maa man ogsaa betragte de nævnte sulfatreducerende Vibrioner som Skrueformer, der har udviklet sig af Slægten Denitromonas. En videre Udvikling af disse alle- rede spirillignende Vibrioner, Solidovibrio, fører til ægte (svovl- fri) Spiriller. Nogen Væsensforskel mellem de monotriche Vibrioner og de lofotriche Spiriller existerer ikke, thi det er selvfølgeligt, at medens de kortere Bakterier med ufuldstændig Skruegang kan nøjes med en enkelt Svingtraad som Propel, saa maa de længere og stærkere snoede Former have en hel Dusk. 1 Ved Siden af Liquidomonas pyocyanea kender man endnu kun den ikke-fluorescerende Liquidomonas Schirokikki (C. f. B. 2 Abt. 1896 IL 205). 2 Vi skal i denne Sammenhæng erindre om at mange Dybhavsfisk er lysende. 44