Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
314 Orla Jensen. I de højere Dyrs Blod og i de denitrificerende Bakterier er saaledes det første Enzymsystem fremherskende, og i de obligat anaerobe Bakterier det andet Enzymsystem. Hos de ægte Mælkesyrebakterier findes foruden Spaltningsenzymer kun Spor af Oxydaser og Reduktaser, men ligesom hos Smørsyrebak- terierne slet ingen Katalase, og endelig hos de fakultativ anaerobe Ravsyrebakterier træffer man alle fire Slags Enzymer1. Denne sidste Gruppe af Bakterier danner derfor det naturlige Bindeled imellem de denitrificerende Bakterier paa den ene og de obligat anaerobe Bakterier og de ægte Mælkesyrebakterier paa den anden Side. Af Ravsyredannerne staar Kolibakterierne i morfologisk og kulturel Henseende nærmest ved Slægten Denitrobacterium. Da de fleste Kolibakterier trives i selv ret rent Vand, saa er det sandsynligt, at de oprindelig var fordringsløse Vand- bakterier, og at deres store Evne til at spalte Kulhydrater først har udviklet sig med den tiltagende Vegetation. Da Kolibakterierne ikke selv kan peptonisere, men er i Stand til at nedbryde de af Dyrenes Fordøjelsesenzymer dannede Peptoner og Aminosyrer, er det let forstaaeligt at de er bievne til typiske Tarmbakterier2. Da de paa Grund af Syredannelse undertrykker Forraadnelsen i Tyktarmen hos Pattedyrene, er de til allerstørste Nytte for disse. Vi har egentlig med en Symbiose at gøre, et Forhold, der dog kun er heldbringende, saalænge begge Parter kan holde hinanden Stangen. Svækkes 1 Se Tabel I Side 306 i mit tidligere citerede Arbejde (Det kgl. danske Videnskabers Selskabs Oversigter 1906 Nr. 5). Tilstedeværelsen af Oxydaser hos en Bakterie kan man slutte sig til, saasnart den kan ilte Alkohol (eller Kulhydrater) til Eddikesyre eller Tryptofan (eller Peptoner) til Indol. 2 Dyrenes Fordøjelseskanal har forøvrigt til alle Tider været Sæde for Bakterier. Saaledes er efter Hohl Regnormenes Exkrementer særlig rige paa nitrificerende Bakterier (Landwirt. Jahrbuch d. Schweiz 1904, S. 450}, efter Hjalmar Jensen findes der altid denitrificerende Bakterier __ altsaa Kolibakteriernes Stamfædre — i Planteædernes Exkrementer (Centralblatt f. Bakteriologie 2 Abt. 1998. IV. 401), og endelig skal jeg erindre om Cellulosebakteriernes Betydning ved Planteædernes Fordøjelse. 48