Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 315 den ene, saa tager den anden Overhaand, og det er derfor intet Under, at der i Tidernes Løb er opstaaet saa mange patogene Kolibakterier, thi deres normale Levevis byder dem stadig Lejlighed til at udvikle sig i denne Retning. Lægger man, som vi, ikke nogen særlig Vægt paa, om Bakterier er bevægelige eller ej, saa falder de unaturlige Skranker imellem Koli- og Aerogenesbakterier. Disse sidste er ikke andet end Kolibakterier, der ved Overernæring (f. Exp. ved Dyrkning i Mælk) har erhvervet Egenskaber til at danne tykke Kapsler eller Slim, en Degeneration (se den slimede Gæring), som alle Mælkesyrebakterier er disponeret for. Vi vi] kalde Koli- bakteriernes artrige Slægt simpelthen for Bacterium1 En videre Udvikling i anaerob Retning viser de ægte Mælkesyrebakterier, der af Kulhydrater i Hovedsagen danner Mælkesyre, ingen Ravsyre og i Regelen kun et. Spor af Eddikesyre og andre flygtige Produkter. Interessante Over- gangsformer er Bacillus casei å og ^2, der i Mælk frembringer rigelig Ravsyre, men alligevel i Stikkultur voxer ligeligt uden at brede sig paa Overfladen. De ægte Mælkesyrebakterier, der alle er ubevægelige, er enten Stave eller Streptokokker. De første nærmer sig de obligat anaerobe Bakterier, eftersom de voxer bedst i Dybden. De udvikler sig ikke uden Sukker, men er ogsaa de kraftigste Mælkesyredannere og kan i Mælk frembringe indtil 2.5°/o Mælkesyre2. Da de i Modsætning ti] Streptokokkerne angriber Kasein, giver jeg dem Slægtsnavnet Caseobacterium. Der dannes herved hverken Peptoner eller sekundære Spaltningsprodukter, men næsten udelukkende Mono- aminosyrer. Da Kaseobakterierne ligesom Kolibakterierne ikke 1 Om de ikke-gelatinesmeltende, stært sukkerforgærende Lysbakterier skal regnes til Slægten Bacterium eller til de andre fotogene Bakterier er vanskeligt at afgøre, da det ikke er lykkedes at paavise Svingtraade hos dem. Den hertil hørende, af Molisch nærmere studerede Bacterium phosphoreum (Leuchtende Pflanzen, Jena 1904) viser en ejendommelig Tilpasning til de højere Dyrs Kød, idet den i Modsætning til Lysvibrionerne lyser kraftigere med Kalisalte end med Natronsalte. 2 Orla Jensen. Doktordisputats. København 1904. 49 22'