Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

316 Orla Jensen. udskiller proteolytiske Enzymer, maa Kaseinets Sønderdeling foregaa intracellulært eller post mortum1. Den bekendteste Mælkesyrestreptokok er Streptococcus lacticus (Kruse) ogsaa kaldet Bacterium lactis acidi (Leichmanri)2, fordi den strækker sig stærkt før Delingen. Til Slægten Streptococcus hører de mest udprægede Slimdannere. En af Grundene til, at vi har afledet Mælkesyrebakterierne fra Colibakterierne — og ikke omvendt — er den, at de første forlanger organiske Kvæl- stofkilder, medens de sidste kan nøjes med uorganiske og derfor ogsaa maa være ældre. Medens Kolibakterierne — alt efter den foreliggende Kvælstofkilde — kan danne optisk for- skellige Mælkesyrer af det samme Kulhydrat3, saa danner Mælkesyrebakterierne — netop fordi de kun trives med organiske Kvælstofkilder — altid en bestemt Mælkesyre af det samme Kulhydrat. I Mælk danner Yoghourten’s og Gioddu’ens Kaseobakterier Venstremælkesyre, Caseobacterium e (Bacillus casei e, Freudenreich) inaktiv Mælkesyre og den kort- leddede Caseobacterium a ligesom de allerfleste Streptokokker Højremælkesyre4. Da Propionsyrebakterierne5 ligesom Kolibakterierne ud- mærker sig ved baade at kunne oxydere og reducere de 1 Se Slutningen af Anmærkning 1 Side 275. 2 Da Leichmann er den første der har karakteriseret B. lactis acidi ordentligt, har det ofte brugte Navn Bacterium Güntheri ingen Berettigelse. Overhovedet burde man, saavidt muligt, undgaa at benytte Egenavne som Artsnavne, da Navnet paa den Person, der har opdaget, beskrevet, døbt eller omdøbt en Bakterie, kun har historisk Interesse. Saadanne Navne er kun yderligere Ballast, men ingen Støtte for Hukommelsen. Uden Kemiens fornuftige Nomenklatur havde denne Videnskab næppe udviklet sig saa hurtigt. 3 Naar Kolibakterierne kun har uorganiske Kvælstofkilder til deres Raadighed, saa kan den dannede Mælkesyre ikke blot opfattes som Affaldsprodukt, thi en Del af den skal benyttes til Æggehvidesyntese, og det er derfor ret naturligt, at den faar en særlig sterisk Konfiguration. 4 Orla Jensen. Doktordisputats. København 1904. 6 Freudenreich og Orla Jensen „Über die im Emmentalerkäse statt- findende Propionsäuregärung. (Landwirtschaftliches Jahrbuch der Schweiz 1906). 50