Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 317 dannede Spaltningsprodukter, saa er det naturligt ogsaa at aflede dem fra de sidstnævnte. I kulturel Henseende indtager de en Mellemstilling imellem Aerogenes- og Mælkesyrebak- terierne, idet de i Stikkultur breder sig saameget desto mindre paa Overiladen, jo større deres Evne til at danne Propion- syre er. De danner ubevægelige Kortstave eller Diplokokker, der fuldstændigt minder om Streptococcus lacticus. De for- gærer baade Laktose og Laktater. De angriber ikke Kasein, men spalter de af peptoniserende Bakterier dannede Produkter videre. Paa Grund af deres reducerende Egenskaber udvikler de Svovlbrinte, naar de har Pepton til deres Ptaadighed. Vi vil kalde Slægten Propionibacterium. Ligesom Propionsyrebakterierne og de ægte Mælkesyre- bakterier saaledes kan ogsaa de ægte Smørsyrebakterier op- fattes som Organismer, der (hver paa sin Maade) i anaerob Retning har uddannet de Evner videre, som Kolibakterierne besidder til at nedbryde Kulhydrater. Da jeg imidlertid fore- trækker at behandle Smørsyrebakterierne til Slut sammen med de andre obligat anaerobe Organismer, vil vi først om- tale de Bakterier, der kan tænkes at være opstaaet ved en videre Uddannelse af Kolibakteriernes Evne til at nedbryde N-holdige Substanser. Udviklingen gaar her i aerob Retning igennem Proteusbakterierne til de sporedannende Hø- og Kar- toffelbaciller. Da de ikke-gelatinesmeltende Proteusarter, f. Exp. Bacterium Zopfii, ikke angriber Mælkesukker, maa de afledes fra de aller- ældste Kolibakterier, og de adskiller sig egentlig kun fra disse ved at danne ejendommelige Udløbere i Gelatinen. Dette Fænomen, der er karakteristisk for de fleste Proteusarter, genfinder vi hos de nærmest beslægtede Baciller, saaledes hos Bacillus mycoides. Da dette ikke foranlediger os til at regne sidstnævnte til Proteusbakterierne, saa finder jeg heller ingen tvingende Grund til at regne rankedannende Bakterier, der totalt mangler Evnen til at udskille proteolytiske Enzymer 51