Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

318 Orla. Jensen. til Proteusbakterierne, naar vi dog hermed forbinder Fore- stillingen om udprægede Forraadnelsesbakterier. Da skarpt adskilte Slægter nu engang ikke forekommer i Naturen, men man blot af rent praktiske Grunde grupperer visse Arter i Slægter, saa finder jeg det mere praktisk at sætte Grænsen imellem Koli- og Proteusbakterierne paa det Sted, hvor Evnen til at smelte Gelatine begynder at udvikles. Definitionen paa en Proteusbakterie bliver derfor: en sporeløs, peritrich Stav- bakterie, der smelter Gelatine, og dens Slægtsnavn maa i Analogi med mit øvrige Nomenklatur være Liquidobacterium. Efter denne Definition maa vi regne en Del farvestofdannende Bakterier, saaledes B. prodigiosum og B. violaceum, til Proteus- bakterierne. Dette passer godt nok, thi begge frembringer Indol og andre stinkende Produkter. Liquidobacteriuui pro- digiosum danner ligesom Liquidobacterium vulgare af Sukker fortrinsvis Ravsyre og Myresyre. Den minder ved sin store Evne til at spalte Fedt1 om Liquidomonas -fluorescens og ved sin Forkærlighed for stivelseholdige Produkter om Kartoffel- bacillerne. De aerobe Baciller, Slægten Bacillus, er ligesom Proteus- bakterierne rigeligt udstyrede med proteolytiske Enzymer. Flere Arter er ogsaa i Besiddelse af Diastase, saa de staar i det hele paa et højt Udviklingstrin, hvad deres store Evne til at danne Endosporer ogsaa viser. Da de er obligat aerobe, lever de selvfølgelig fortrinsvis ved Iltaanding. Kulhydrater forbrænder de saaledes enten fuldstændigt, eller de ilter dem til flygtige Syrer. De har alligevel ikke helt mistet deres For- fædres reducerende Egenskaber, hvad de viser ved, at de omdanner Mælkesyre til Propionsyre2 og Aminosyrer (altsaa ogsaa Æggehvidestoffer og Peptoner) til Ammoniak og flygtige 1 Se mit Arbejde „Studien über das Ranzigwerden der Butter“. Centralblati f. Bakteriologie 2 Abt. 1902. VIII. 11, 2 Orla Jensen. Doktordisputats. København 1904. Side 36. Tabel XIII.