Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem
Forfatter: Orla Jensen
År: 1908
Sider: 330
UDK: 57 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000169
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
Orla Jensen.
afgørende. Men selv om nu den foreliggende Kok viser sig
at være peritrich saa er dermed dens Plads i Systemet ikke
afgjort. Hvis den f. Exp. er stærkt peptoniserende, men kun
frembringer en ringe Mængde Mælkesyre, saa kan den med
ligesaa stor Ret afledes fra Proteusbakterierne som fra Mælke-
syrebakterierne 1. Særlige Vanskeligheder frembyder Plano-
sarcina ureae, der — eftersom den danner Sporer — ogsaa
kan tænkes at have udviklet sig af Urobacillerne. Da vi
imidlertid ingen mellemliggende sporedannende Urostrepto-
kokker eller Uromikrokokker kender, men derimod baade
sporeløse Uromikrokokker og Urosarciner saavel som spore-
dannende Sarciner (Sarcina pulmonum), der ikke spalter
Urinstof, saa vil Planosarcina ureae naturligst være at anbringe
imellem de almindelige Sarciner eller eventuelt i en deraf
afledet særlig Sporosarcina-SAægt2. At vi hos Kokkerne kun
træffer Endosporer hos visse Sarciner taler for, at her betegner
Evnen til at dele sig efter tre Retninger den højeste Udvikling.
Sarcinerne maa derfor, saaledes som vi ogsaa antog fra Be-
gyndelsen af, være opstaaet senere end Mikrokokkerne og
disse atter senere end Streptokokkerne, der ved Strækning
gaar jævnt over i Urformen, Kortstaven. Hos enkelte Azoto-
monasecStev foregaar til Stadighed hele Udviklingen fra Kortstav
til Sarcina3. Vi vil foreløbig nøjes med indenfor de peritriche
Bakteriers Orden at opstille de tre bekendte Kokslægter:
Streptococcus, Micrococcus og Sarcina, og vi vil tænke os,
at de ikke-gelatinesmeltende, mest typiske Mælkesyrekokker
1 Da de peptoniserende Mælkesyrekokker danner rigelige Mængder
Pepton, men meget lidt videregaaende Æggehvidesønderdelingsprodukter,
medens de fra Proteusbakterierne afledede Kokker maa være karakteriserede
ved Indolproduktion, saa lod der sig maaske skelne imellem Slægterne
Peptonococcus og Indolo coccus.
2 Med samme Ret som man opstiller Slægten Bacillus, kan man
ogsaa opstille Slægterne Sporospirillum og Sporosarcina, og egentlig er
det inkonsekvent, ikke at gøre det.
3 Selv har jeg rigtignok aldrig set nogen Azotomonasart dele sig efter
flere end to Retninger, men Specialisterne paa dette Omraade mener at
have iagttaget virkelige Sarcinaformer.
56