Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
322 Orla Jensen. afgørende. Men selv om nu den foreliggende Kok viser sig at være peritrich saa er dermed dens Plads i Systemet ikke afgjort. Hvis den f. Exp. er stærkt peptoniserende, men kun frembringer en ringe Mængde Mælkesyre, saa kan den med ligesaa stor Ret afledes fra Proteusbakterierne som fra Mælke- syrebakterierne 1. Særlige Vanskeligheder frembyder Plano- sarcina ureae, der — eftersom den danner Sporer — ogsaa kan tænkes at have udviklet sig af Urobacillerne. Da vi imidlertid ingen mellemliggende sporedannende Urostrepto- kokker eller Uromikrokokker kender, men derimod baade sporeløse Uromikrokokker og Urosarciner saavel som spore- dannende Sarciner (Sarcina pulmonum), der ikke spalter Urinstof, saa vil Planosarcina ureae naturligst være at anbringe imellem de almindelige Sarciner eller eventuelt i en deraf afledet særlig Sporosarcina-SAægt2. At vi hos Kokkerne kun træffer Endosporer hos visse Sarciner taler for, at her betegner Evnen til at dele sig efter tre Retninger den højeste Udvikling. Sarcinerne maa derfor, saaledes som vi ogsaa antog fra Be- gyndelsen af, være opstaaet senere end Mikrokokkerne og disse atter senere end Streptokokkerne, der ved Strækning gaar jævnt over i Urformen, Kortstaven. Hos enkelte Azoto- monasecStev foregaar til Stadighed hele Udviklingen fra Kortstav til Sarcina3. Vi vil foreløbig nøjes med indenfor de peritriche Bakteriers Orden at opstille de tre bekendte Kokslægter: Streptococcus, Micrococcus og Sarcina, og vi vil tænke os, at de ikke-gelatinesmeltende, mest typiske Mælkesyrekokker 1 Da de peptoniserende Mælkesyrekokker danner rigelige Mængder Pepton, men meget lidt videregaaende Æggehvidesønderdelingsprodukter, medens de fra Proteusbakterierne afledede Kokker maa være karakteriserede ved Indolproduktion, saa lod der sig maaske skelne imellem Slægterne Peptonococcus og Indolo coccus. 2 Med samme Ret som man opstiller Slægten Bacillus, kan man ogsaa opstille Slægterne Sporospirillum og Sporosarcina, og egentlig er det inkonsekvent, ikke at gøre det. 3 Selv har jeg rigtignok aldrig set nogen Azotomonasart dele sig efter flere end to Retninger, men Specialisterne paa dette Omraade mener at have iagttaget virkelige Sarcinaformer. 56