Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 321 sporedannende Art, Frobacillus Freudenreichii, der saaledes nærmer sig til de ældste Former af Slægten Bacillus. Da Kugleformen er et specielt Tilfælde af Stavformen, saa tillader vi os ogsaa for denne Bakterieordens Vedkommende at. aflede Kokkerne fra Stavene. Uden Besvær fandt vi Mælke- syrestreptokokkernes Plads i Systemet; fra disse føres vi igennem Galtstreptokokkerne, Streptococcus agalactiae, der endnu danner rigelig Mælkesyre1 2, til den kun svagt, sukkerforgærende Strep- tococcus pyogenes. Af Streptokokker, der smelter Gelatine, kendes kun faa Arter; mest Interesse byder Frembringeren af den sure Bipest, der synes at være nær beslægtet med Streptococcus lacticus\ Langt mere udbredt er Evnen til at smelte Gelatine hos Mikrokokkerne for da atter at tage af hos Sarcinerne. Nogen skarp Grænse imellem de to sidstnævnte Slægter findes der ikke, thi mange Sarciner deler sig overhovedet kun under særlige Omstændigheder efter alle tre Runiretninger. Af begge Slægter kendes typiske Mælkesyrebakterier. Da mange sukkerforgærende Mikrokokker er Hudbakterier (Ektoparasiter), hører der natur- ligvis ogsaa flere patogene Arter til denne Gruppe, saaledes de forskellige Varieteter af Micrococcus pyogenes. Som Hud- bakterier kommer Mikrokokkerne under Malkningen i saa rigelig Mængde i Mælken, at de i Regelen udgør Hovedmassen af Mikrofloraen i nynialket Mælk. Som Hudbakterier har de ogsaa haft Lejlighed til at udvikle sig til Urokokker (ja eventuelt til Gonokokker). Det er en Selvfølge, at man ikke kan afgøre, til hvilken Bakterieorden en Kok hører, alene efter dens Forhold til Kulhydrater, thi vi har set, at der gives monotriche Bakterier (visse Vibrioner), der kan forgære Sukker, og omvendt gives der peritriche Bakterier, der, idet de er bievne patogene, omtrent helt har mistet denne Evne. Kun Maaden, hvorpaa Svingtraadene er anbragte, kan her være 1 Leo Muller. Inaugural-Dissertation. Zürich 1906. 2 Burri. Bakteriologische Untersuchungen über die Faulbrut und Sauerbrut der Bienen. Aarau (Schweiz) 1906. 55