Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem
Forfatter: Orla Jensen
År: 1908
Sider: 330
UDK: 57 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000169
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem.
321
sporedannende Art, Frobacillus Freudenreichii, der saaledes
nærmer sig til de ældste Former af Slægten Bacillus.
Da Kugleformen er et specielt Tilfælde af Stavformen, saa
tillader vi os ogsaa for denne Bakterieordens Vedkommende
at. aflede Kokkerne fra Stavene. Uden Besvær fandt vi Mælke-
syrestreptokokkernes Plads i Systemet; fra disse føres vi igennem
Galtstreptokokkerne, Streptococcus agalactiae, der endnu danner
rigelig Mælkesyre1 2, til den kun svagt, sukkerforgærende Strep-
tococcus pyogenes. Af Streptokokker, der smelter Gelatine, kendes
kun faa Arter; mest Interesse byder Frembringeren af den
sure Bipest, der synes at være nær beslægtet med Streptococcus
lacticus\ Langt mere udbredt er Evnen til at smelte Gelatine
hos Mikrokokkerne for da atter at tage af hos Sarcinerne. Nogen
skarp Grænse imellem de to sidstnævnte Slægter findes der ikke,
thi mange Sarciner deler sig overhovedet kun under særlige
Omstændigheder efter alle tre Runiretninger. Af begge Slægter
kendes typiske Mælkesyrebakterier. Da mange sukkerforgærende
Mikrokokker er Hudbakterier (Ektoparasiter), hører der natur-
ligvis ogsaa flere patogene Arter til denne Gruppe, saaledes
de forskellige Varieteter af Micrococcus pyogenes. Som Hud-
bakterier kommer Mikrokokkerne under Malkningen i saa
rigelig Mængde i Mælken, at de i Regelen udgør Hovedmassen
af Mikrofloraen i nynialket Mælk. Som Hudbakterier har de
ogsaa haft Lejlighed til at udvikle sig til Urokokker (ja
eventuelt til Gonokokker). Det er en Selvfølge, at man ikke
kan afgøre, til hvilken Bakterieorden en Kok hører, alene
efter dens Forhold til Kulhydrater, thi vi har set, at der gives
monotriche Bakterier (visse Vibrioner), der kan forgære Sukker,
og omvendt gives der peritriche Bakterier, der, idet de er
bievne patogene, omtrent helt har mistet denne Evne. Kun
Maaden, hvorpaa Svingtraadene er anbragte, kan her være
1 Leo Muller. Inaugural-Dissertation. Zürich 1906.
2 Burri. Bakteriologische Untersuchungen über die Faulbrut und
Sauerbrut der Bienen. Aarau (Schweiz) 1906.
55