Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

324 Orla Jensen. opmærksom paa, at jo mere permeable Bakterierne er, desto bedre farves de efter Gram. Dog kendes ogsaa grampositive Organismer, der lader sig plasmolysere, nemlig Traadbakterierne, visse Actinomyceter og disses Efterkommere Mycomyceterne. Efter Omelianski2 skal ogsaa en af de ældste Bakterier, nemlig Nitrosomonas være grampositiv. Vi mangler nu kun at omtale de obligat anaerobe Bakterier. Som nævnt er det ved Smørsyregæringens Frembringere, at de knyttes til de fakultativ anaerobe Bakterier. Som den ældste Smørsyrebakterie er det naturligt at opfatte Clostridium Pasteurianum, fordi den ikke forgærer Mælkesukker, og fordi den kan nøjes med uorganiske Kvælstofkilder og vel at mærke ikke blot med Ammoniak, men ogsaa med elementært Kvæl- stof. Den vil vel derfor oprindelig være opstaaet paa Steder i Verdenshavet, hvor der har fundet en livlig Denitrifiktion Sted. Af lignende Grunde som de nitrificerende Bakterier maa være gaaet forud for de denitrificerende, saaledes maa ogsaa disse sidste være gaaet forud for de anaerobe Kvælstof- samlere; og antager vi, at disse Baciller nedstammer fra de ældste Kolibakterier, saa hører de jo i Virkeligheden ogsaa til de denitrificerende Bakteriers nærmeste Efterkommere. Efter Pringsheim3 er C. Pasteurianum blot en enkelt Repræsentant for en meget udbredt Gruppe af Jordbakterier, og i Følge en foreløbig Meddelelse af Bredemann4 skal endog alle ægte Smørsyrebakterier kunne bringes til at assimilere Kvælstof. En Gruppering i Smørsyrebakterier, der kan nøjes med uorganiske Kvælstofkilder og i saadanne, der kun trives, naar de har organiske Kvælstofkilder til deres Raadighed, kan der- for ikke længere opretholdes, men vi maa samle alle disse Organismer, hvortil efter Grassberger og Schattenfroh ogsaa Bacillus Chauvoei slutter sig, under Slægtsbetegnelsen Butyri- 1 Gentralblatt f. Bakteriologie 2, Abt. 1908. XXL 62. 2 Gentralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1907. XIX. 263. 3 Gentralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1908. XX. 248. 4 Berichte der deutschen botanischen Gesellschaft 1908. XXVI a. 362. 58