Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 329 at mærke fra de allerældste Arter af disse, thi saasnart der er opstaaet Bakterier, vil der ogsaa kunne leve bakteriædende Dyr. Ved det noget taagede Begreb Urvæsener (Protister) bør vi ifølge dette Arbejde først og fremmest forstaa de ældre Bakterier (Cephalotrichinae), fordi det er fra dem, at den øvrige organiserede Verden har udviklet sig efter de fire Retninger, som karakteriseres ved Planter, Dyr, Svampe og nyere Bakterier (Peritrichinaé). Til Slut blot et Par Ord om den specielle Betydning, der tilkommer hvert af disse Riger af Organismer i Naturens store Husholdning. Udviklingen her paa Jorden er ikke gaaet i lige Linie, men kun ved det evige Kredsløb fra det Uorganiske gennem Planter og Dyr tilbage til det Uorganiske har vi naaet til stedse fuldkomnere Former. Ved Hjælp af Sollysets Energi bygger Planterne de Bestanddele op, hvoraf Dyrene atter danner de mest komplicerede af alle Forbindelser, Nerve- og Hjærnesubstanserne, der er nødvendige til Frembringelsen af de højeste Energiformer, de, der betinger Intelligensen. Skal denne Udvikling kunne fortsættes uden Grænse, saa maa selvfølgelig den begrænsede Mængde Næringsstoffer, som findes paa Jordens Overflade, ikke bindes for uoverskuelige Tider, men snarest muligt bringes i Cirkulation igen. Nedbrydning er derfor ikke mindre vigtig end Opbygning. Hos Planterne, der jo som Regel er autotrofe, overgaar Opbygningen Ned- brydningen, medens det omvendte er Tilfældet hos Dyr, Svampe og de fleste Bakterier. Om Dyrene skal blot nævnes, at de foruden at naa op til de højeste, os bekendte Udviklings- trin, ikke bør stilles i Skygge af Bakterier og Svampe, hvad det store Nedbrydningsarbejde angaar. I levende Live for- brænder de saaledes store Mængder af Kulhydrater og Fedt, og i Metabiose med Urobakterier nedbryder de ogsaa Protein- stofferne til de laveste Trin. Efter Døden er de yderligere i Stand til ved allehaande Enzymer at fordøje sig selv. Dyre- kroppenes Nedbrydning er dog først og fremmest Bakteriernes D. K. D. VID. SELSK. OVKRS. 1908. 63