Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

268 Orla Jensen. grænsede Familier, som f. Exp. de røde Svovlbakterier, hvori der ikke blot forekommer disse tre Hovedformer, men ogsaa mange ejendommelige Mellemformer. Om Bakterierne deler sig efter en eller flere Rumretninger kunde synes at have en noget større systematisk Betydning. Saasnart man imidlertid ingen afgørende Vægt lægger paa Celleformen, saa kan Delingsmaaden ogsaa kun komme til at spille en underordnet Rolle, thi sidstnævnte er en simpel Følge af førstnævnte. Regelen er nemlig, at Delingen finder Sted paa tværs af Længderetningen, men saasnart Cellerne ingen tydelig Længdeaxe har, saa maa Delingen ogsaa kunne finde Sted efter flere Retninger. Af Streptokokker vil der derfor kunne udvikle sig Mikrokokker og af disse atter Sarciner. Endog hos samme Art træffer vi ofte Forandringer i Maaden at dele sig paa. De bekendteste Exempler er Azotobacter og Crenothrix, hvor Delingen først gaar for sig efter en Reining og senere efter tre, og Purpurbakterien Lamprocystis, der først deler sig efter tre Retninger og senere efter to. En mindst ligesaa stor systematisk Betydning som de allerede nævnte morfologiske Egenskaber maa tilskrives det Forhold, om Bakterierne danner Sporer eller ej. I alt Fald kender vi kun faa saa biologisk skarpt karakteriserede Bakterie- grupper som Høbakterierne og Smørsyrebakterierne, der jo er Sporedannernes Hovedrepræsentanter. Om Bakterierne er bevægelige eller ej, har ingensomhelst systematisk Betydning, thi efter Ellis’ Undersøgelser1 maa vi antage, at enhver ubevægelig Bakterieart mere eller mindre let vil kunne overføres i en bevægelig Tilstand. Som Hav- former var sikkert alle Bakterier oprindelig bevægelige; naar nutildags visse Arter (f. Exp. Mælkesyrebakterier og mange patogene Bakterier2) konstant optræder ubevægelige, saa kan 1 Gentralblatt f. Bakt., 2. Abt, 1902, IX, 546 og sammesteds 1904, XI, 241. 2 Vi skal i denne Sammenhæng erindre om, at ogsaa mange parasitiske Dyr er helt eller delvis ubevægelige.