Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 269 det hidrøre fra, at de igennem mange Generationer har ud- viklet sig i saa gunstige Næringssubstrater, at Bevægeligheden er bleven overflødig. Maaden, hvorpaa Cilierne er anbragte hos de bevægelige Bakterier, har derimod, som vi senere skal se, systematisk Betydning, og jeg har derfor baseret mit Nomenklatur tildels paa dette Forhold. Stavforme med endestillede Cilier betegnes ved Monas og saadanne med diffuse Cilier ved Bacterium1. Sporebærende Stave benævnes Bacillus. Vibrio, Spirillum, Streptococcus, Micrococcus og Sarcina benyttes i den sædvanlige Betydning. Ved foran ovenstaaende morfologiske Betegnelser at sætte en eller flere Stavelser, der hentyder til Bakteriernes biologiske Egenskaber, danner jeg mine Slægtsnavne. Til at bedømme en Bakteries indre Egenskaber giver alle- rede de rent kulturelle Kendetegn vigtige Fingerpeg. De viser saaledes direkte vedkommende Arts større eller mindre Trang til Ilt og til de forskellige Næringsstoffer samt mangt og meget angaaende dens Enzymproduktion. Alene paa Grundlag af de kulturelle Forhold kan man indordne Bakterierne i følgende Hovedgrupper: 1. Bakterier, der ligesom de grønne Planter, hverken behøver organiske Kulstofkilder eller organiske Kvælstofkilder. Disse saakaldte autotrofe Bakterier kan opbygge saavel Kul- hydrater som Proteinstoffer af Kulsyre og uorganiske Salte. 2. Bakterier, der behøver organiske Kulstofkilder, men kan undvære organiske Kvælstofkilder. Disse Bakterier kan opbygge Proteinstoffer af Kulhydrater (eller organiske Syrer) og af Ammoniak, Kvælstof eller Nitrater. 3. Bakterier, der ligesom Dyrene behøver baade organiske Kulstofkilder og organiske Kvælstofkilder. Disse Bakterier 1 Til de ubevægelige Bakteriearter benyttes naturligvis analoge Be- tegnelser som til de nærmest beslægtede bevægelige Arter. Citrobacter benævnes saaledes Nitromonas, da der jo ingen Tvivl kan være om dens nære Slægtskab med Nitrosomonas. 3