Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ilt og Svovl.
93
Som svovlsure Salte (Sulfater) findes Svovlet ligeledes, og
af disse er Gibs (svovlsur Kalk) det vigtigste og mest udbredte.
Svovlet udgjør tillige en Bestanddel af flere Plante- og
Dyrestoffer.
Som Svovlbrinte (69) udstrømmer det afJorden i flere vul-
kanske Egne. Ved svovlholdende organiske Stoffers Forrådnelse
dannes Svovlbrinte.
Svovlet vindes ved at rense det i Naturen frit forekommende
ved en Distillation i lukkede Kar. Dampene ledes ind i store
murede Kamre. Når Dampene afkjøles hurtig, sublimerer Svovlet
til et fint gult Pulver (Svovlblomster), men den største Mængde
udtappes fra Kamrenes Bund i Træformer og bringes i Handelen
som Stænger (Stangsvovl).
Svovlet har en udbredt Anvendelse til Svovlsyre, Krudt,
Svovlstikker med mere. I den senere Tid bruges Svovljern
(Svovlkis) meget til Svovlsyrefabrikationen (71).
Om Svovlbrintens Dannelse sé Forsøg.
FeS4-H2SO4=FeSO4+H2S. (69).
Om dens Indvirkning på Metallerne sé Forsøg.
CuSO4+HaS=CuS4-H2SO4 (70).
Nogle Metaller, som Selv og Kobber, frigjøre Brinten og optage Svovlet
ligefrem ved Bercrring med Svovlbrinte.
Svovlbrinten er en farveles Luft med en stinkende råden Lugt. Ved
stærkt Tryk kan den fortættes til en farveløs Vædske, der ved—86°
bliver fast.
Om Svovlsyr lin g luf ten s Dannelse sé Forsøg.
S4-O, SO2 (36), og Cu+2H2SO4 CuSOa+HzSOa+HaO (70).
Svovlsyrlingen H3SOj spalter sig straks ved Udviklingen i Svovlsyrling-
luft og Vand.
HjSOa SOa+lLO.
Svovlsyrlingluften har en ubehagelig stikkende og stinkende Lugt, ind-
suges af Vand (36) og danner da som Svovlsyrling Salte med Baserne. Ved
almindeligt Lufttryk og—10° fortættes den til en Vædske, ved—75° bliver
den fast.
Den anvendes til Blegning af Silke, Uld og Strå. Den indgår For-
bindelser med Farvestofferne, som derved blive farveløse.
Svovlsyreanhydrid (vandfri Svovlsyre) SO3 er ingen Syre og har
ingen Betydning. Den er et fast Legeme, som smelter ved 25°.
Svovlsyren kan dannes på flere Måder.
Udsættes Jernvitriol (68) for en svag Opvarmning under Luftens Til-
gang (ristes), vil Jerniltet FeO ilte sig yderligere til FeiOs, der med Svovl-
syren danner et basisk Salt. Ved Glødning i Lerretorter afgiver dette Svovl-
syren tildels som Anhydrid. Den uddrevne Syre destillerer over og fortættes i
Forlag, der indeholde lidt Vand eller svagere Svovlsyre. I Lerretorterne