Kemi Til Skolebrug

Flere Forsøg og foreløbige Forklaringer. 51 Fig. 52. Forsøg. Et Jernror fyldes i Midten med Brunsten og lægges igjenuem en Ovn. Den ene Ende tilproppes godt, medens den anden for- synes med et Afledningsrør. Når nu Roret glødes, vil der finde en Iltud- vikling Sted; men selv efter den stærkeste Glødning bliver en Forbindelse af Mangan og Ilt tilbage i Røret (108). Heraf ses, at ikke den hele i Brunstenen værende Ilt- mængde er bunden lige stærkt til Manganet. Der gives et Salt (22) ved Navn klorsurt Kali, som består af K a 1 i u m, K1 o r og 111. Forsøg. Noget Klorsurt Kali kommes i en lille Retort, som for- synes med Afledningsrør, og som man opvarmer. Der vil udvikle sig Ilt, medens en Forbindelse af Klor og Kalium bliver tilbage i Retorten. Den kaldes Klorkalium. Iltudviklingen foregår lettere, når det klorsure Kali blandes med 25 pCt. veltorret Brunsten (108). Af disse tre Forsøg egner det sidste sig bedst til Frem- stilling af en større Mængde Ilt, som da kan opsamles i et Gasometer. 60. Kalksten, der forekommer i Naturen under mange forskjellige Former, består af et Metal ved Navn Kalcium, Kulstof og Ilt. Forsøg. På Bunden af en godt trækkende Ovn (Fig. 5) lægges nogle Gioder, og derpaa fyldes den noget over Halvdelen med Kul. Midt i Kullene lægges et fast Stykke vejet Kalksten uden Revner, omtrent 100 Gram. Ovnen fyldes helt med Kul, og Skorstenen sættes på. Når det hele er ud- brændt og afkjølet, tages Kalkstenen ud og vejes. Ved Glødningen vil Kalkstenens Kulstof og en Del af dens Ilt gå bort som Kul syre luft og Kulilte, medens en anden Iltmængde bliver tilbage i Forbindelse med Kal- cium og danner »brændt Kalk», som den kaldes i daglig Tale. Kemikeren kalder den Kalciumilte eller Kalk. 4*