Kemi Til Skolebrug

60 Flere Forsog og foreløbige Forklaringer. Virkningen forklares således: Brintens Plads i Svovlsyren indtages af Kobberet; men i Udskilningsøjeblikket vil Brinten berøve en anden Del Svovlsyre en Del af sin Ilt, og derved dannes Svovlsyrlingsluft, som udvikles. Den indeholder paa den samme Mængde Svovl mindre Ilt end Svovlsyren (109). Forsøg. I en Kolbe med Ledningsrer overgydes Kobber eller Kvæg- sølv med Salpetersyre. Der begynder snart en Luftudvikling, som kan frem- skyndes ved i Begyndelsen at opvarme lidt, fc'nart fyldes Kolben med rød- brune Dampe, men efter nogen Tids Virkning taber Farven sig i Kolben. Luften ledes under Vand, dels ind i en Glasklokke, dels fyldes en Flaske dermed. Efter at have passeret Vandet viser Luften sig farveløs. I Kol- ben har man salpetersurt Kobberilte (Kobbernitrat) eller salpeter- surt Kvægsølvilte (Kvægsølvnitrat). Metallerne ville her indtage Brintens Plads i Salpetersyren; men i Udskilningsøjeblikket berøver Brinten en anden Del Sal- petersyre en Del af sin Ilt, og dei’ dannes en luftformig Forbin- delse afKvælstof og Ilt ved Navn Kvælstoftveilte (111). Kvælstoftveilte er en farveløs Luft, der kun i ringe Mængde indsuges afVand. Når den kommer i Berøring med Luften, går den i Forbindelse med Ilt og danner Salpeterundersyre, der har en rødbrun Farve og indsuges let af Vand. Salpeter- undersyren indeholder på den samme Kvælstofmængde mere Ilt end Kvælstoftveilte, men mindre end Salpetersyren. Forsøg. Den grønne Oplosning af salpetersurt Kobberilte ind- dampes til Tørhed og glodes i en Digel. Der vil atter udvikle sig rødbrune Dampe, og der bliver et sort Legeme tilbage. Det er det samme sorte Kobber ilte, der dannedes ved at gløde Kobber i Luften (56). Forsøg. Den farvelose Opløsning af salpetersurt Kvægsølvilte inddampes til Tørhed, og det hvide Salt ophedes i en Porcellænsdigel, indtil ingen rødbrune Dampe mere udvikles. Der er herved dannet rødt Kvæg- sel vi 1te, den samme Forbindelse, som kan dannes ved i længere Tid at ophede Kvægsølv til sit Kogepunkt i Luften (56). I Udskilningsøjeblikket kan Brinten endog berøve en Del af Salpetersyren sin hele Iltmængde og danne Vand dermed, idet en anden Del Brint indgår Forbindelse med det friblevne Kvælstof til Ammoniak (50). Forsøg. Zink overgydes med fortyndet Svovlsyre, og der tilsættes dråbevis Salpetersyre. Herved vil Brintudviklingen blive kjen delig sva- gere, ikke fordi Zinken nu opløses mindre let; men fordi Brinten bruges til Dannelse af Vand og Ammoniak. Hvorledes Ammoniakken eftervises, om- tales senere (77). Forsøg. Proppen tages af den Flaske, som ved Opløsning af Kobber eller Kvægsølv i Salpetersyre fyldtes med Kvæl s toft ve ilte. Luften i Fla- sken vil øjeblikkelig blive rødbrun af den dannede Salpeterundersyre.